Pavebesøg handlede ikke alene om holocaust

Overrabiner Riccardo Di Segni kvitterede i sin tale med at fremhæve, at "miljøet, menneskets værdighed, friheden og kravet om retfærdighed og etik" var afgørende fælles anliggender.

Helt undgå Pius XII kunne parterne ikke, for sent sidste år åbnede Benedikt XVI for muligheden for en snarlig saligkåring af krigstidspaven, hvis proces har været undervejs siden 1965. Den nyhed fik formanden for sammenslutningen af italienske rabinere, Guiseppe Laras, til at melde fra til mødet, for Pius XII er blevet kraftigt kritiseret for ikke at have protesteret tydeligt nok overfor nazisternes jødeudryddelser under Anden Verdenskrig. Pius? forsvarere peger omvendt på, at han i hemmelighed gennem Pavestolens diplomater reddede tusinder af jødiske liv, og at talrige jøder og jødiske organisationer efter krigen anerkendte hans indsats.

I sin tale forsvarede Benedikt sin forgænger. Han vedgik, at mange forholdt sig passive overfor nazisternes forbrydelser, men fremhævede også, at italienske katolikker hjalp jøder med fare for deres eget liv. "Pavestolen hjalp også – ofte på en skjult og diskret måde," tilføjede han.

Andre temaer blev også berørt – omend ret indirekte. Siden 1993 har Israel og Pavestolen forhandlet om den katolske kirkes status i Israel – blandt andet om kirkelig ejendom, beskatningsprincipper, visumregler og muligheden for, at præster kan udøve sjælesorg i militæret, i fængsler og på hospitaler. Set fra Vatikanets synsvinkel er Israel ikke særlig samarbejdsvilig, og Benedikt XVI understregede den alvor, hvormed han ser på de kristnes situation i Israel, ved at have den latinske patriark af Jerusalem og andre højtstående gejstlige fra regionen med i sit følge. Israel var på sin side repræsenteret ved vice-premierminister Silvan Shalom og den israelske ambassadør ved Pavestolen.

Benedikts besøg i Roms synagoge kom 24 år efter Johannes Paul II?s epokegørende besøg samme sted, og i jødiske øjne er Johannes Paul II den virkelige stjerne. Men den gamle paves rolle var på sin vis enklere end Benedikts, fordi han ofte kunne begrænse sig til dramatiske gestus på det symbolske plan. Det symbolske er stadig meget vigtigt forstået som en art "renselse" i forholdet mellem jøder og katolikker. Men for Benedikt og for en ny generation af rabinere, gælder det også om at gøre forholdet dynamisk og nutidigt for herigennem at undgå stagnation.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad bringer i klummen "kirken i verden" hver uge analyser af nye tiltag og tendenser i internationalt kirkeliv.