En ny type virksomhed er godt i gang med at overtage ansvaret for nogle af samfundets svageste.

Sociale iværksættere kaldes de, og de åbner eksempelvis et cateringfirma med døve kokke eller finder meningsfyldte job til mennesker med autisme. Bag virksomhederne står typisk enkeltpersoner, der er frustrerede over det offentliges sociale indsats og har besluttet at tage sagen i egen hånd.

Denne udvikling har for alvor taget fart de seneste to år, og hos Center for Social-økonomi oplever man nu henvendelser fra tre nye sociale virksomheder hver uge. De fleste er professionelle ildsjæle, men også kommuner er begyndt at søge rådgivning til at få løst de sociale opgaver, de ikke selv kan klare, fortæller centerets leder, Lars René Petersen:

– Det her er en grundlæggende ny måde at tænke socialt arbejde på, og den spreder sig lynhurtigt. Kommunerne er nogle af dem, der virkelig reagerer, fordi de ser en mulighed for at skabe nye typer arbejdspladser og eksempelvis få aktiveret hjemløse og misbrugere, hvilket normalt er meget svært.

De socialøkonomiske virksomheder har som grundelementer, at de arbejder for at fremme sociale, sundhedsmæssige eller miljømæssige formål, og overskuddet reinvesteres i den sag, man arbejder for. Ofte er virksomheden drevet af dem, den skal hjælpe.

Det nye er forretningstankegangen i en verden, der normalt er afhængig af offentlige midler og sponsorater. Desuden er de nye iværksættere typisk bedre uddannede og mere selvkørende end de traditionelle, og det gør dem attraktive for kommunerne, forklarer udviklingschef i Kolding Kommune, Kim Hansen.