Landets sognepræster kan se frem til fem år mere på prædikestolen med fuld løn. Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) foreslår, at den pligtige afgangsalder for folkekirkens præster flyttes fra de nuværende 70 til 75 år. Men udsigten til flere gamle præster på prædikestolene bekymrer Landsforeningen af Menighedsråd.

- Jeg frygter, at det bliver svært for præster at stoppe med ære. Det er jo ikke sikkert, at det er de mange præster, der sagtens kan fortsætte fem år mere, der så rent faktisk gør det, siger provst Gotfred Larsen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd.

Landsforeningen har under protest accepteret en afgangsalder på 75 år, men det er alene, fordi alternativet var, at der slet ikke kom en øvre grænse.

Kirkeministeriet gennemgår lige nu en række reaktioner fra forskellige organisationer, inden et endeligt lovforslag fremsættes i Folketinget. Det skal efter planen gælde for både præster, provster og biskopper.

Allerhelst ville menighedsrådsforeningen holde fast i den nuværende afgangsalder, fordi man forudser problemer, hvis alderen bliver for høj, og peger på, at det ikke er altid, at en ældre præst kan bestride ansvaret for et sogn med mange forskellige mennesker eller – ikke mindst – samarbejdet med et menighedsråd.

- Det er de sidste tre aktive år, et sogn husker sin præst for, og de tre år kan blive svære. Især hvis ikke præsten selv kan se, at tiden er inde, siger Gotfred Larsen.

Menighedsrådsforeningen er ikke den eneste, som er kritisk over for en højere afgangsalder. I Den Danske Provsteforening har man allerede hørt bekymrede røster fra mange af landets menighedsråd, fordi afgangsalderen er ophævet for funktionærgrupper som for eksempel kirketjenere, kordegne, organister og gravere.