Bagsiden af en glorværdig karriere

Under arbejdet med det demaskerende skuespil har Gunnar Geertsen støttet sig til den eksisterende litteratur om Osvald Helmuth. Noget nyt fortæller han altså sådan set ikke. Hans hensigt har da heller ikke været at afsløre, snarere at stille skarpt på det principielle: den svære virkelighed bag den "lette" kunst. Det er da også netop dér, "Osvald" har sin værdi.

Vi hører om hele karrieren i et forløb gennemvævet af brudstykker af de mest kendte viser, som opleves anderledes end ellers, fordi den sammenhæng, hvori vi hører dem, er anderledes. Stykket begynder i garderoben på Hel-singør Theater i 1963, hvor vi møder en kolerisk Osvald Helmuth med stjernenykker. Men da en ung pige dukker op, bliver han straks den flinke mand. Eller er han bare en skuespiller, som til fuldkommenhed behersker rollen som flink mand? Dermed åbnes for et gennemgående motiv: Hvornår er Osvald Helmuths liv teater – og hvornår er det ikke?

Victor Marcussen er fortrinlig i rollen som Helmuth, har pondus, nerve og musikalitet. Lige så bemærkelsesværdig er Anne-Vibeke Mogensen som den (urimeligt?) tålsomme hustru, der skildres ikke som et offer, men som en stærk kvinde, der er meget bevidst om, at hun lever, som hun selv har valgt. Hun opfatter samlivet med Osvald Helmuh som sin skæbne, ja, som selve meningen med sit liv. Men han er ikke hendes livs kærlighed, den siger hun nej til i erkendelse af, hvor hun bør være. I mindre roller ses de to skarpt spillende unge talenter Julie Riis og Rolf Hansen.

Forestillingen, der bekræfter, at et "lille" menneske sagtens kan være en stor kunstner, slutter oplivende og usentimentalt i det milde skær fra en antydet forsoning.

Gunnar Geertsen: Osvald. Iscenesættelse: Pelle Koppel. Scenografi: Steen Lock-Hansen. Musikalske arrangementer. Niels Søren Hansen. Pianist: Pia Hessner. Urpremiere. På Svalegangen indtil den 27. februar. Derefter danmarksturné samt spilleperiode på Jomfru Ane Teatret.

grymer@kristeligt-dagblad.dk