De Konservatives formand Lene Espersen. -
- Morten Dueholm/Scanpix
Tim Knudsen |
27. januar 2010
De Konservative har problemer med profilen. Det blev tydeligt efter fiaskoen med at ville forbyde burkaen, mener Tim Knudsen
De Konservative fornyer sig. For om ikke andet så gav den konservative fiasko med burka-udspillet i august en erkendelse af, at partiet havde problemer med at lægge den politiske kurs. Idéen om at forbyde burkaer var ikke drøftet med Venstre. Den var heller ikke undersøgt juridisk. Og endeligt var store dele af det konservative bagland utilfreds med et burka-forbud.
I meningsmålingerne stagnerede De Konservative igen. Partileder Lene Espersens personlige popularitet faldt ifølge meningsmålinger også. Udspillet ramte ved siden af K's muligheder for at få fremgang. Det lignede et forsøg på at konkurrere med især Dansk Folkeparti (DF). Men K kunne næppe hente ret meget hos DF eller for den sags skyld hos S og SF. Det viste deres egne fokusgruppeundersøgelser ifølge medieoplysninger. Fremgangen kunne snarere hentes hos Liberal Alliance, Venstre og fra de hårdt pressede radikale. I løbet af efteråret 2009 bredte der sig en konservativ erkendelse af, at budskaberne ikke var bundet sammen af en overordnet politisk strategi.
Der var mange eksempler. Et af dem var, da Lene Espersen i sommeren 2009 kom med nogle forvaltningspolitiske udspil. Hun foretrak at gøre det i egenskab af konservativ formand, ikke som minister. Men den sondring accepterer ingen som en legitim metode til at opsende prøveballoner. De Konservative ville befri de offentligt ansatte for overflødige regler og papirnusseri. Espersen trak en kant op i forhold til regeringspartneren: De Konservative betoner slet ikke på samme måde som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) valgfrihed som vejen frem. Det hele lignede en bejlen til de offentligt ansatte. Men i januar krævede Lene Espersen nulvækst i det offentlige, hvad der næppe giver mange stemmer fra offentligt ansatte. Også det sidstnævnte udspil blev foretaget uafhængigt af regeringspartneren.
Mange andre eksempler har vist de to partiledere i regeringen ude af takt. Espersen viste mest kant til Lars Løkke Rasmussen, da hun den 31. marts sidste år tilkendegav, at det offentlige betaler 25 procent for meget for pladser på privathospitaler. Senere kom så Rigsrevisionens kritik af Lars Løkke Rasmussen for i 2006 som sundhedsminister at have betalt for meget for pladser på privathospitaler.
Lene Espersen fik nogle uger før jul opdelt folketingsgruppen i tre grupper, som hver for sig skulle arbejde med at udvikle politik og kommunikation ud fra "den konservative fortælling". En skulle arbejde med grøn vækst og velstand, en med værdipolitik og en med velfærd og den offentlige sektor. Arbejdet skulle munde ud i en håndfuld klare budskaber, som vælgerne igen og igen skal høre frem til næste valg. En mindre, højtplaceret gruppe arbejdede sideløbende med partiets helt overordnede strategi og kommunikation.
Partiet tegnede kontrakt med et nyt reklamebureau, Adtomic, der navnlig havde erfaring med at få virksomheder til at kommunikere som en samlet enhed. Og i partikontoret i Nyhavn, hvor Martin Dahl blev ny generalsekretær, arbejdede man med nye kommunikationsformer. Man havde lanceret hjemmesiden lavere-skat.dk, hvor Lene Espersen fortalte den besøgende, at De Konservative har sørget for skattelettelser til danskerne – et eksempel på, at De Konservative tog eneæren for et regeringsresultat.
De Konservative skal nu især have sat sig for at samle på vælgere, der er ledere og mellemledere, og andre med minimum en mellemlang uddannelse. I overensstemmelse hermed ville Lene Espersen her i januar gennemføre "reformer af efterlønnen". Hun bejlede hermed til de vælgere, som vakler mellem De Radikale og De Konservative. Der var altså en ny organisering af det politiske arbejde og et målgruppeorienteret udspil.
Men Espersen bryder fortsat med den sædvanlige Christiansborg-metode, hvor især regeringspartier sender en ordfører på banen med en kontroversiel prøveballon, hvis man ikke er sikker på, at det kan blive regeringens politik. En partileder og medleder af regeringen bør ifølge traditionerne orkestrere andre konservatives arbejde. Ved personligt at foretage kontroversielle udspil skaber hun tvivl om regeringens linje. Det er fortsat svært at få øje på et godt samarbejde mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen.
Tim Knudsen er ansat på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad