Dag ud og dag ind sad de 18 mennesker sammenkrøbet i den mørke, lavloftede krybekælder. Af frygt for at blive opdaget vekslede de så få ord som muligt. Menuen lød på lidt kogte kartofler. De skiftedes til at stille sig i et lille hul, som de havde gravet i jordgulvet for at kunne rette deres kroppe ud. Luften var kvælende, og om sommeren var heden så stikkende, at udslet og væskende sår spirede på deres svedende hud. Og hele tiden måtte de leve med en viden om de rædsler, der fandt sted udenfor.

De 18 jøder, som overlevede holocaust ved i 18 måneder at gemme sig i en...