Kristeligt Dagblad stiller kandidaterne syv ømtålelige spørgsmål fra den folkekirkelige debat for at komme nærmere deres ståsted
Hvordan vil du sikre færre konflikter?
Lige så snart man bliver bevidst om konflikten, må man gribe effektivt ind for at få den løst. Også biskoppen.
Hvordan skal kirken blande sig i politiske spørgsmål?Kirken skal ikke blande sig i politiske spørgsmål, det skal mennesker. Som kristne kan vi tage politisk aktion, det er naturligt at være engageret i politik. Men kirken skal ikke spændes for en politisk vogn. Det tåler den ikke.
Hvornår tror du, kirke og stat bliver adskilt?Jeg er ikke sikker på, at de bliver adskilt, selvom der gøres stormløb mod ordningen i disse år. Jeg synes, man glemmer, at det er udbredt ønske blandt størsteparten af folkekirkens medlemmer, og det er altså mere end 80 procent af befolkningen i dette land, at forholdet skal bevares. Det kan godt være, det skal ændres med årene, men at tro på, at det kommer her og nu – det gør det ikke. Og det håber jeg heller ikke, for både stat og kirke har godt af det unikke fællesskab.
Hvad er dit syn på kvindelige præster?
At de er lige så ligeværdige medarbejdere i folkekirken som mændene, selvsagt.
Skal vi have et gyldigt ritual for vielse af homoseksuelle?Det synes jeg ikke, der er behov for. Jeg synes, at det at nogle af biskopperne sendte et forslag til en kirkelig velsignelse, at den ordning er ganske udmærket. Den lever vi godt med, og man kan sige nej, og det skal man have lov til, og man kan sige ja, og det skal man have lov til. Begge dele skal respekteres.
Tror kristne og muslimer på den samme Gud?
Det kan jeg ikke sige. Den Gud, vi tror på, har vi lært at kende i Jesus Kristus, og det er det, jeg forholder mig til. Om der findes andre veje til Gud, det overlader jeg trygt til Gud. Jeg kender kun den ene vej, og det er Jesus Kristus.
Findes der Himmel og Helvede efter døden?
Der tales om frelse og fortabelse i Bibelen, i de bibelske bekendelsesskrifter. Fortabthed kender vi alle til i vort liv. Den største fortabthed er vores egen død, men vi tror jo på den opstandne Herre Jesus Kristus: at han er gået ind i vores fortabthed som den frelser, han er. Det er klart, at der i Det Nye Testamente tales om det, man kalder den dobbelte udgang: at nogen bliver frelst og andre fortabt. Men der siges også, at Gud til sidst bliver alt i alle, og det er det, jeg synes, vi skal tro og håbe på. At Gud vil oprette riget for os. Håbet er altid, at Gud kommer til mig.
schelde@kristeligt-dagblad.dk