Europæisk kristendom er alvorligt syg

– Man har troet, at missionen fødte kirken, og at kirken så ville være der i al evighed. Sådan er det ikke gået. Det er faktisk sådan, at også kirker kommer og går.

– Det, der blandt andet skal til, er et ændret fokus på teologi. Langt de fleste lærebøger i teologi skal suppleres med nye, der har fokus på missionspraksis – ikke på den gamle missionær med tropehat og shorts, men integreret i kirkens almindelige forkyndelse, diakoni og undervisning. Det fokus er der ingen tradition for i luthersk kristendom.

– Der er ikke noget galt med lærebøgerne som sådan, de kan bare ikke bære kristenheden videre, og i dag er man ingen god teolog, hvis ikke missionen er med. Ikke marginaliseret i missionsselskaber eller missionsteologi, men i al kristen tænkning.

Til journalistens hævede øjenbryn, siger han med et smil:

– Kirkeministeriet har peget i den retning i et stykke tid. Blandt andet med en missionserklæring for folkekirken og i "den grønne betænkning" om ændringer i folkekirkens økonomi, som har mere fokus på det udadvendte. Og når det fokus er etableret, så skal bevillingerne nok komme til forskning i mission. En forskning, der både skal forsøge at indkorporere visionerne fra de sydlige kirker og den reflekterede teologi fra nogle dele af syd og fra den vestlige verden.

Det bliver ingen nem opgave at vende den lutherske eller den anglikanske skude. Og måske ender det også med, at kristendommen bliver en minoritetsreligion. Men det har den prøvet før, påpeger Birger Nygaard.

– Det var heller ikke et krav fra Jesus, at kristendommen skulle være den største religion. Og kristne kan leve et godt liv i et multireligiøst samfund. Der er styrker ved at være mindretalsreligion, for eksempel ved at man ikke lever af den verdslige magt og kan ende som medskyldig i magtmisbrug. Faren er, at man kan ende som en usund sekt.

Birger Nygaard tror ikke, at den vestlige verdens fokus på pilgrimsvandringer, retræter og natkirker alene kan vende nedgangen.

– Det er muligt, at enkelte finder kristentroen i pilgrimsvandringer. Men generelt er den nye inderlighed, som ikke skal forveksles med den gamle pietisme, en sociologisk og kulturel individualisering. Man skal kunne mærke sig selv.

– Men den udfordring, kirkerne står i i sekulariserede samfund, er, at der ikke længere er autoritet i kirkens dogmer og lange tradition. Der er i dag ingen autoritet, hvis det ikke giver mening for folk. Hvis to rengøringsassistenter bliver enige om, at dette eller hint er sandt, så er det lige så sandt, som hvis en ekspert på området udtaler sig. Og internettet er et nyt socialt forum, og ingen ved, hvor oplysningerne kommer fra, og hvor alt fremstår med lige gyldighed.

Men der er måske hjælp at hente tæt på. Ifølge Birger Nygaard kan de mange aktive indvandrermenigheder i Danmark være med til at give folkekirken nyt liv.

– Lige nu har de mest karakter af hjemstavnsforeninger, men som de etableres med aktive borgere, kan de bidrage til nyt liv med visionerne fra syd, siger han.

Det er ikke, fordi alt er kristeligt godt på den sydlige halvkugle og skidt på den nordlige.

– Den sydlige kristendom er enormt bred, men kun to tommer tyk, som en forsker har udtrykt det. I Afrika er der et meget tyndt lag til den oprindelige afrikanske kultur og naturreligion, som måske og måske ikke kan integreres i en kristen tro. Derfor risikerer vi også, at den begejstring, der er i sydlig kristendom i dag, måske om få generationer er afløst af en sekulær kristendom, der ligner vores.

– Det er også misbrug, når kristne trossamfund præsenterer fremgangsteologi for uudannede, fattige og socialt skrøbelige mennesker. Til gengæld er der også mange eksempler på, hvordan kvinder gennem de kristne frihedsidealer skaber et bedre liv for sig selv og måske også får deres dovne mænd løftet med.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk