Folkemord og arvesynd

På Auschwitz-dagen i dag presser et bestemt spørgsmål sig på: Hvordan dæmmer man op for den voksende uvidenhed, der omgærder holocaust? Hjulpet godt på vej af holocaust-benægtere på alverdens hjemmesider tvivler et stigende antal børn og unge på, at kz-lejrene var virkelighed, og at jødeudryddelser fandt sted.

På et konkret niveau er svaret på spørgsmålet, at uvidenhed og benægtelse må imødegås af viden og fakta. Derfor er det godt, at faktabaserede hjemmesider lanceres i dagens anledning. Men flere data om jødeudryddelserne skal suppleres af andre former for følelsesladede vidnesbyrd. Som det fremgår af dagens avis, gør øjenvidneberetninger og førstehåndsfortællinger større indtryk end traditionel historieskrivning. To eksempler på denne type vidnesbyrd-litteratur omtales andetsteds i avisen.

I takt med, at overlevende fra kz-lejrene bliver gamle og dør, svinder mulighederne for nye førstehåndsberetninger. Derfor påhviler der forlag og formidlere i undervisningssektoren et ansvar for løbende at genoptrykke øjenvidneberetninger fra Anden Verdenskrig og give dem videre til eleverne.

Det var det konkrete niveau. På et mere abstrakt niveau er det vigtigt, at mindedage som dagens Auschwitz-dag omfatter andre former for folkemord end nazisternes. Et mål med folkemordsformidling må være at gøre det begribeligt, at man selv kunne udføre samme uhyrligheder som nazisterne. Som det fremgår af anmeldelsen af bogen "Hos os i Auschwitz", var det netop en af krigens uhyggelige logikker, at grænsen mellem offer og bøddel blev udvisket i kz-lejren. "De gode" kunne blive som "de onde".

Det kan også ske i dag, ligesom det er sket til andre tider, hvor folkemord har fundet sted: på Balkan, i Rwanda, det armenske folkemord med flere. I teologisk forstand bærer alle arvesynden i sig, og alle har kapacitet til at gøre de ondeste ting. Den indsigt kan forsvinde, hvis nazisterne får "patent" på folkemord, og derfor fortjener alle de kræfter, der i dagens anledning informerer om folkemord i bred forstand, fuld opbakning.