- Fransk burkaforbud kan ende ved domstol

Muslimske slør er igen til politisk debat både i Danmark og Frankrig. Men der er stor forskel på, hvor langt politikerne ser ud til at kunne og ville gå, hvis man sammenligner de to europæiske lande.

Forskellen skyldes først og fremmest, at den franske stat i sin forfatning klart har adskilt stat og kirke, hvilket ikke er tilfældet i Danmark, mener Ulla Holm, seniorforsker i religion og sociale konflikter ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Loven om sekularisering i Frankrig betyder, at der ikke er mange, der sætter spørgsmål ved, at politikere over et bredt felt hele tiden søger at opretholde en adskillelse mellem kirke og stat. De fleste er enige om, at det er helt grundlæggende for en neutral stat, hvilket er idealet, siger hun og tilføjer, at de franske myndigheder ikke tøver med at gribe ind, hvis den religiøse udfoldelse forstyrrer den offentlige orden.

- Der er masser af tilfælde, hvor staten blander sig i religiøst virke, for der er en paragraf i sekulariseringsloven, som medfører, at alle kan råde over deres egen religion i frihed, med mindre de støder den offentlige orden. Så er det en politisk diskussion, hvornår det sker, siger Ulla Holm.

Den offentlige orden
Det har siden midten af 1980’erne vist sig, at spørgsmålet om religiøsitet og den offentlige orden særligt kommer til udtryk, når de ortodokse og fundamentalistiske sunni-muslimer, også kendt som salafisterne, kommer i søgelyset. Og det er de nu, da det oftest er salafister, der går med burka og niqab, fortæller Ulla Holm, der opdeler salafisterne i tre grupper:

- For det første er der puritanerne, der er de fleste, og blot ønsker at leve på en måde, som de finder er regelret og rettroende. Ellers holder de sig for sig selv og lever en isoleret tilværelse. For det andet er der de voldelige, der tror på jihad, og for det tredje er der de politiske, der ønsker en islamisering af det samfund, de lever i. Fælles for de tre grupper er, at de i Europa ofte er at finde i fattige kvarterer.