Philip Pullella skriver fra Rom |
28. januar 2010
Den forrige pave piskede sig selv for at føle sig tættere på Jesus, viser ny bog
Den forrige pave, Johannes Paul II, piskede sig selv regelmæssigt for at efterligne Kristi lidelser. Han underskrev desuden et hemmeligt dokument, hvori der stod, at han hellere ville træde tilbage end herske livet ud, hvis han blev uhelbredeligt syg. Det kan man læse i en ny bog. Bogen med titlen "Hvorfor han er en helgen – den virkelige Johannes Paul II" er skrevet af monsignor Slawomir Oder, som er den af Vatikanets embedsmænd, der har ansvaret for den proces, som kan føre til helgenkåring af den forrige pave. Bogen indeholder dokumenter, der ikke hidtil har været kendt i offentligheden.
Johannes Paul II, som døde i 2005, blev skudt og var nær blevet dræbt i 1981. Han gennemgik adskillige operationer, blandt andet for kræft, og led af Parkinsons sygdom i mere end et årti.
Han rykkede nærmere på helgenstatus i sidste måned, da pave Benedikt XVI godkendte et dekret, der anerkender, at hans forgænger levede den kristne tro heroisk.
Bogen, der udkom i tirsdags, afslører, at selv når han ikke var syg, voldte han sig selv smerte – en praksis, der går langt tilbage i kirkehistorien – for at føle sig nærmere Gud.
"Både i Krakow og i Vatikanet piskede Karol Wojtyla sig selv," skriver Oder i bogen og citerer personer i den afdøde paves nærmeste følge under hans tid som biskop i hjemlandet Polen, og efter at han blev valgt til pave i 1978.
"I hans skab hang der blandt hans messeklæder en bøjle med en særlig form for buksebælte, som han brugte som pisk," skriver Oder.
Da han var biskop, sov han ofte på det bare gulv, så han kunne praktisere selvfornægtelse og askese, skriver Oder.
Mange af kirkens helgener – heriblandt Sankt Frans af Assisi, den hellige Katarina af Siena og Sankt Ignatius af Loyola – praktiserede selvpiskning og askese som en del af deres åndelige liv.
"Det står klart, at der var aspekter af pønitense til stede i Johannes Paul II?s liv," har Oder sagt til pressen. "Det bør ses som en del af hans dybe forhold til Herren."
Bogen slår også fast, at da hans helbred begyndte at svigte, forberedte Johannes Paul II et dokument til sine hjælpere, der fastslog, at han ville træde tilbage frem for at herske livet ud, hvis han blev uhelbredeligt syg eller permanent ude af stand til at udføre sine pavelige pligter.
Han underskrev dokumentet i 1989, otte år efter det fejlslagne mordforsøg. Eksistensen af dette dokument har været genstand for mange rygter og overvejelser i årenes løb, men med den nye bog er det første gang, at det bliver kendt i sin helhed.
Johannes Paul II skrev, at han ville træde tilbage "i tilfælde af sygdom, som menes at være uhelbredelig og længerevarende og forhindrer mig i på tilstrækkelig vis at udføre mit apostolske embedes opgaver".
Han skrev en anden tekst, der nævnte hans retningslinjer for tilbagetrædelse, i 1994 – to år efter, at han gennemgik en kræftoperation.
I sidste ende besluttede paven at forblive i sit embede frem til sin død. Han sagde, at det var til kirkens bedste. Hvis han var trådt tilbage, ville han have været den første romersk-katolske pave, der havde gjort det frivilligt siden 1294.
Det nylige dekret, som fastslår, at han levede kristenlivet på heroisk vis, var et af de væsentlige skridt i den procedure, som kirken følger til anerkendelse af sine helgener.
Næste skridt vil være anerkendelsen af et mirakel, der tilskrives Johannes Paul II. Det handler om en fransk nonne, der blev uforklarligt kureret for Parkinsons sygdom efter at have bedt til ham.
Efter at Vatikanet anerkender denne begivenhed som et mirakel, kan den afdøde pave blive saligkåret – det sidste skridt før helgenkåring.
Folkemængder ved hans begravelse råbte: "Santo subito!" (Gør ham straks til helgen!)
Reuters
Oversat af Sara Høyrup
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad