Peter Plougmann har været organist siden 1989. Han kan godt være lidt bekymret på folkekirkens vegne over de nye overenskomster for kirkens ansatte, som trådte i kraft ved årsskiftet. --
- Malene Korsgaard Lauritsen.
Claus Vincents |
28. januar 2010
Peter Plougmann, organist i Havdrup Kirke, finder det frustrerende, at han endnu ikke har fået bevis på sin ansættelse under den nye overenskomst, der trådte i kraft den 1. januar
Kan det virkelig passe, at jeg ikke selv må bestemme, om jeg vil øve om dagen eller om aftenen? Peter Plougmann, organist gennem 13 år i Havdrup Kirke syd for København, har oplevet at blive stillet over for helt særlige dilemmaer i forbindelse med de nye overenskomster for folkekirkens ansatte. En hel del spørgsmål, som han aldrig før har overvejet, er dukket op, når fagforeningen, Foreningen af Præliminære Organister, og menighedsrådet ved Havdrup Kirke har haft hvert sit syn på, hvad de nye overenskomster betyder.
Peter Plougmann er uddannet på Vestervig Kirkemusikskole og fik sit første embede i Rind Kirke ved Herning for lidt over 20 år siden – på samme tidspunkt hvor han meldte sig ind i fagforeningen. Han er nu ansat i en fuldtidsstilling og spiller foruden til gudstjenester og kirkelige handlinger også til aftenarrangementer, børne- og voksenkor, minikonfirmander, foredrag og til koncerter. Alt det skal fremefter indeholdes i en helt ny faglig aftale mellem hans fagforening og Kirkeministeriet, som menighedsrådet i Havdrup har det endelige ansvar for at udmønte i virkeligheden.
Ved årsskiftet trådte de nye overenskomster i folkekirken i kraft efter tre års lange forhandlinger. Før var der syv aftaler, en for hver funktionærgruppe fra kordegne til kirketjenere, men nu er der kun to, hvoraf de uddannede organister deles om den ene. De nye overenskomster betyder, at medarbejderne som noget af det første skal have et nyt ansættelsesbrev, eller et tillæg til det gamle, hvor de nye løn- og arbejdsforhold fremgår.
Det har vist sig, at flere versioner af ansættelsesbreve har været i cirkulation mellem menighedsråd og fagforeninger, fordi Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og landets 10 stifter har skrevet hvert sit udkast. Det har medført, at der er opstået tvivl hos nogle menighedsråd, og at fagforeningerne ikke ville godkende dem på grund af fejl.
– Jeg har fortsat ikke nogen aftale med mit menighedsråd om, hvordan mit arbejde kommer til at foregå under en ny overenskomst. Det hele er meget forvirrende og svært at overskue, siger Peter Plougmann, som understreger, at han ikke klandrer menighedsrådet for ventetiden og snarest venter sit ansættelsesbrev.
– Jeg har ikke set det endnu. Så jeg har endnu til gode at opleve, om menighedsrådets og min fagforenings opfattelse af den korrekte ordlyd er forskellige. Men det er kaotisk, at jeg får forskellige ting at vide om, hvordan jeg skal planlægge mit arbejde. Vi får at vide fra menighedsrådet, at vi har fast arbejdstid på 37 timer. Men det mener jeg ikke, at jeg skal have, siger Peter Plougmann, som godt kan forstå, hvis menighedsrådene er forvirrede.
– Det må være svært for menighedsrådene og de valgte kontaktpersoner at gennemskue det hele, for der er jo ansat forskellige faggrupper i et sogn, som ikke arbejder på samme måde. Det er et kæmpe arbejde for alle, og det er frustrerende, fordi man hele tiden tænker på, hvornår det går i orden. Der er kommet så mange nye funktioner, der først skal læres. Er det for eksempel mig eller menighedsrådet, der har ansvaret for at bogføre de faktiske arbejdstimer? Man bruger meget energi på at få det planlagt og få det til at gå op, siger Peter Plougmann.
Men mange menighedsråd er først nu ved at lære, hvad indholdet i overenskomsterne går ud på. En af nyskabelserne, som forudses at volde de største problemer, er overgangen fra en seks-dages arbejdsuge til en femdages arbejdsuge, som størstedelen af det danske arbejdsmarked arbejder efter. Problemet er, at i folkekirken holdes bryllupper om lørdagen og højmessen om søndagen, hvor alle andre har fri. Dertil kommer, at der også skal begraves døde, og det sker ofte på en hverdag.
– Selvom man gerne vil have fri i weekenden, så er den nye femdages arbejdsuge i folkekirken ikke uden problemer. Vi får pludselig en fridag mere om ugen, fordi vi er på arbejde for eksempel om søndagen. Den ekstra fridag betyder, at vi næsten får for få dage at arbejde i. Igen har vi fået forskellige udmeldinger om, hvordan fast arbejdstid, at stå til rådighed for begravelser og frihed skal forstås fremover. Igen er det ikke det samme, jeg får at vide fra fagforeningen og fra menighedsrådet, som igen har fået det at vide fra Roskilde Stift eller Kirkeministeriet. Men hvis jeg fulgte min fagforenings vejledning, så tror jeg godt, jeg kunne lave et arbejdsskema. Men det må jeg tilsyneladende ikke selv gøre, det skal planlægges i fællesskab og sammen med præsten for tre måneder frem i tiden, siger Peter Plougmann.
I Havdrup Kirke er der ugen igennem mange aktiviteter og arrangementer for sognets beboere, men Peter Plougmann kan forudse, at der kan komme problemer med den nye fem-dages arbejdsuge.
– Vi har en række aktiviteter i kirken på hverdagsaftener, hvor flere af de ansatte plejer at være med. Men det får vi svært ved at gennemføre, når vi også skal passe bryllupper om lørdagen, gudstjenester om søndagen og sørge for, at vi får holdt vores fridage, så femdages arbejdsugen bliver overholdt. Vi er bange for, at kirkelivet får en dårligere kvalitet end i dag, hvis vi skal til at skære ned på vores aktiviteter og arrangementer, hvoraf mange ligger om aftenen. Skal man holde hverdagsfri, giver det i øvrigt ikke særlig meget familieliv alligevel. Man bruger efterhånden så meget energi på at spekulere over alt det her, som man kunne have brugt på noget mere fornuftigt, siger Peter Plougmann.
– Jeg er mest sur på Kirkeministeriet, fordi man laver sådan noget og ikke tager hensyn til, at kirken er en særlig arbejdsplads. Man vil have det til at ligne en almindelig arbejdsplads, og det kan man alligevel ikke. Det virker håbløst og giver stress lige nu, selvom det måske kommer til at virke på længere sigt, siger Peter Plougmann.
Midt i al forvirringen kan han dog glæde sig over, at organisten i nabosognet ikke er ansat under den samme overenskomst, og det kan få den utilsigtede fleksibilitet, at hun gennem en samarbejdsaftale kan afløse ham under ferie og fridage.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad