Annette og Jørgen Due Madsen |
29. januar 2010
Nabokonflikter skal håndteres med klogskab for at undgå konfliktoptrapning. Man må forsøge dialog, og det er ikke fejt at løse konflikter i mindelighed og søge ro – selvom man selv bliver chikaneret
Kære brevkasse
Jeg er blevet offer for onde menneskers hævn, fordi jeg har klaget over voldsom larm om natten fra de unge mænd, der bor ovenpå. Tre gange i de sidste to måneder har jeg fået stukket knive i dækkene på min bil, der holder i en gård, som er aflåst om natten.
Politiet kan ikke gøre noget, fordi der ikke er nogen, der har set det. Jeg føler mig meget afmægtig og kan ikke gøre noget andet end at vente på, at det sker igen, eller håbe, at det ikke sker. Jeg har i perioder parkeret min bil et andet sted, men jeg vil på den anden side ikke tyranniseres af onde mennesker. Hvordan rummer man ondskab uden at blive småparanoid? Jeg har bedt til Gud, men jeg bliver ikke hørt, og jeg har svært ved at abstrahere fra min frygt for, at det sker igen, eller at der sker mig noget.
Venlig hilsen
Merete
Kære Merete
Den daglige tryghed betyder rigtig meget, og vi kan forstå af dit brev, at du er havnet i en situation, hvor den er truet. Vi har desværre ikke en løsning, der enkelt kan ordne denne triste problematik.
Du skriver, at det er onde mennesker, som har stukket knive i din bil, og det er en relevant betegnelse, for det er gjort med aktiv, ond hensigt og har ingen formildende omstændigheder.
Om disse mennesker er de samme som de tankeløse unge mænd, der bor oven over dig, og som åbenbart kan finde på at larme hensynsløst om natten, er nok ganske tænkeligt, men det er ikke sikkert. Og måske er det kun en enkelt af beboerne eller gæsterne ovenpå, der er så fuldstændig skruppelløs, at han kan finde på en sådan meningsløs, kriminel handling.
Du skriver ikke, hvordan du har klaget over larmen fra overboerne. Og det er for så vidt også principielt fuldstændig irrelevant i forhold til hærværket imod din bil. For det kan aldrig forsvares. Men skulle vi tænke baglæns og foreslå en fremgangsmåde for andre, der oplever gener fra naboer eller over- eller underboere, så er det ofte en god idé at henvende sig direkte til de pågældende og vente med at klage til ejendomsadministration eller politi, til efter man på forskellige måder har søgt at løse problemet ad mindelig vej.
Nogle gange kan nattelarmen fremkomme ved fester, hvor alkohol er indblandet, sådan at det vil være udsigtsløst at henvende sig midt i festen. I stedet kan det være en god idé at henvende sig nogle dage efter og i ro og mag få en samtale om, at man godt kan forstå, at der er brug for at feste igennem en gang imellem, men om det kunne være muligt at vide det nogle dage på forhånd, sådan at man kunne indkøbe nogle ørepropper eller tage på besøg hos nogle venner, eller de selv eventuelt havde nogle forslag til, hvordan man kunne løse problemet med de mange decibel midt om natten. Det vil nogle gange kunne føre til et samarbejde.
Vælger man i stedet fra første færd konfrontationen eller opringningen til politiet, er det for så vidt forståeligt, men ikke altid det mest hensigtsmæssige, for det vil let kunne blive opfattet som en unødvendig optrapning, som hos mere umodne individer kan kalde på hævn og primitiv adfærd. Om det er det, der er sket for dig, kan vi ikke vide. Men er det sådan, vil vi foreslå, at du tager kontakt til en anden nabo eller beboer i opgangen og forelægger ham eller hende problemet til fælles løsning.
Måske kunne I sammen besøge overboerne på et fredeligt tidspunkt og roligt og venligt sige, at I er kommet for at drøfte, hvordan I kan leve godt og respektfuldt sammen i jeres fælles ejendom. Kom ikke med beskyldninger om, at det er dem, der har øvet hærværk på din bil, for som sagt kan det måske lige så godt være nogle af deres gæster, som ynder en sådan sport. Sig i stedet, at I gerne vil inddrages, når der er fest, sådan at I kan lave nogle aftaler, så alle kan være der. Man må prøve, så langt man kan, med dialog.
Vi ved ikke, om noget af ovenstående allerede er afprøvet, eller om overboerne er helt og aldeles uden for pædagogisk rækkevidde. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du har nogen at snakke med, som du har tillid til, og som kan give dig konkrete råd, støtte og vejledning. Måske kender beboerforeningen, hvis der er en sådan, til problemet og kan være dig behjælpelig.
Du skriver, at du ikke vil lade dig tyrannisere, og det skal man bestemt heller ikke.
Men i en periode kan det måske alligevel være fornuftigt og nødvendigt at parkere din bil forskellige steder og forsøge at få skabt lidt ro omkring hele situationen. At lave konfliktdæmpende tiltag er ikke det samme som at være fej, men det kan også være udtryk for klogskab for at genvinde ro og give mulighed for dialog og nye løsninger. Det vil være helt umuligt for dig at lege detektiv for at finde "beviser", og skulle det alligevel lykkes, ville det bare optrappe en ulykkelig konflikt.
Det er let at forstå, at man kan blive småparanoid og se fjender mange steder. Alligevel kan det være vigtigt om muligt at forsøge at nedtrappe konflikten, sådan at det ikke giver tænding hos de unge fyre at genere dig længere.
At bede til Gud og snakke med fornuftige mennesker kan være god medicin mod frygt og ængstelse.
Det onde skal ikke rummes, men bekæmpes med visdom, fornuft, mod og tro. Dør chikanen ikke ud af sig selv i den kommende tid, er der ikke andet at gøre end at henvende sig til politiet igen. De er der for at hjælpe og begrænse det onde.
Mange hilsener
Annette og Jørgen
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad