FN-soldat bevogter en vogn med mad. Mange rapporter tyder på, at haitianere nu ser muligheder for en ny og bedre udvikling.
- David Fernández/Scanpix Denmark
Kim Amlod og Jørgen Samsø skriver fra Haiti |
29. januar 2010
Der er også positive overraskelser, for- tæller dansk FN- sikkerhedsrådgiver under nødhjælpsarbejdet i det jordskælvsramte Haiti
I Haitis smadrede centrum render unge mænd og drenge rundt blandt de kollapsede huse og leder efter mad, tøj og værdigenstande. Der opstår slagsmål, når byttet hives og graves ud fra murbrokkerne. Næver og kæppe tages somme tider i brug, og på den måde fordeles meget af rovet blandt de stærkeste i den nødlidende befolkning.
– I mange tilfælde er der ikke tale om plyndring – det er for stærkt et ord – men simpelt tyveri af ting, der øjensynligt ikke tilhører nogen, siger danske Jess Torp, som er sikkerhedsrådgiver for Verdens Fødevareprogram, WFP.
Han betoner, at sikkerheden i Haitis hovedstad er blevet meget bedre, end man havde troet mulig efter skælvet.
Efter jordskælvet var der udbredt bekymring for sikkerheden omkring den internationale nødhjælpsindsats. Men der har været mange positive overraskelser, fortæller han.
– De tre såkaldte røde zoner i Port-au-Prince er ikke længere røde. Vi kan konstatere, at ingen nødhjælpsarbejdere fra de internationale organisationer har været udsat for overgreb eller kriminalitet, fastslår Jess Torp i FN's nye basecamp i Haitis hovedstad, hvor han er med til løbende at vurdere sikkerheden for nødhjælpsorganisationerne.
– De tre røde zoner, Cité Soleil, Belair og Martissant, har været berygtede for kriminalitet og uroligheder. Men sikkerhedsrisikoen er netop nu blevet nedgraderet, fremhæver Jess Torp videre og henviser til, at landets fortid har gjort det nødvendigt at fokusere meget på forsigtighed i hjælpeindsatsen.
– Der er ingen tvivl om, at Haitis voldelige historie i det seneste årti var med til at bringe sikkerhedsspørgsmål frem i forreste række, da rednings-og nødhjælpsindsatsen blev planlagt. Men det har vist sig, at situationen er ændret i forhold til tidligere, fortæller han.
Der er rapporter om, at nødhjælpskolonner er rykket ind i katastrofeområder, hvor de frygtede at blive mødt af desperate katastrofeofre. I stedet blev de overraskende venligt modtaget. Nogle er endda blevet tilbudt vand og mad af ofrene, selvom disse ikke havde meget. Men de ville understrege deres påskønnelse af den internationale indsats.
– Nogle steder er nødhjælpsgrupper kommet frem til grupper af ofre, som var involveret i interne stridigheder, men disse er blevet bilagt i samme øjeblik, nødhjælpen nåede frem, påpeger han.
I FN ventes det, at mandatet til sikkerhedsstyrken Minustah bliver udvidet, så styrken ikke længere kun skal fokusere på sikkerheden, men integreres mere i nødhjælpsarbejde og genopbygning. Dette er med til at styrke indtrykket af en mere stabil situation.
Sikkerhedssituationen i Haiti har givet anledning til uenighed flere steder i FN, når prioriteringer i den internationale indsats er blevet diskuteret.
– Den kendsgerning, at kun en tredjedel af Haitis politistyrke er i stand til at operere efter katastrofen, og at FN-soldater tidligere har måttet bekæmpe et gangstervælde, skabte naturligt bekymring efter katastrofen, mener Jess Torp.
Nu henviser han til, at mange rapporter tyder på, at haitianere ser muligheder for en ny og bedre udvikling.
/ritzau/
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad