Boligens betydning. Præstegårde giver pondus

I min seneste klumme skrev jeg nogle smukke ting om danske præstegårdes lyksaligheder, og her vil jeg kun opholde mig ved yderligere én af dem, og jeg beder læseren holde latteren tilbage, for det er en meget alvorlig sag, hvor der ikke er plads endsige råd til det billige grin.

Alle kender udtrykket "klæder skaber folk", at den klædedragt, man har på, kan give sin bærer en skønhed, pondus eller en imponerende status, som gør indtryk på omgivelserne.

Det gælder også den bolig eller bygning, man bor i. Dens udseende og størrelse kan forbedre beboerens status. Det gælder også præstegårde, hvor placering og størrelse og skønhed kan løfte sin beboer op til noget, man ellers ikke havde været, og give hende en værdi i medmenneskers øjne. Derfor er det for eksempel attraktivt, hvis en ejendomsmægler kan anføre, at den anpriste bolig ligger lige op ad kirken eller har udsigt til den. Det er næsten lige så godt som havudsigt.

Hvis den så ydermere er bygget i dansk skønvirkestil eller har et andet bemærkelsesværdigt udseende, så forlener den sin beboer med en autoritet og troværdighed, som ikke kommer indehaveren af et lille kedeligt parcelhus til gavn, for slet ikke at tale om en anonym lejlighed.

Eller at boligen har en historie, som kommer til syne ved et skrivebord i stuen eller en grav i haven. For eksempel kan man finde Grundlovens fader, D.G. Monrad, blot ved at gå i Kvickly i Nykøbing F. Henne under kødpålægget. Vi har stadig historien med os.