Forældres ambitioner smitter

Når de store københavnske teatre skal besætte barneroller i musicals som "Mamma Mia", "Mary Poppins" eller "Les Miserables", dukker hundredvis af børn op til audition med deres forældre. Når projektet Holstebro Elitesport tilbyder talentfulde børn at gå i særlige sportsklasser med ekstra træning, indløber der flere hundrede ansøgninger. Og når skoler og gymnasier i stigende omfang tilbyder eliteforløb eller A plus-klasser, er elever og deres forældre fremme i skoene for at være med.

Ambitioner om succes har til alle tider været til stede hos danske børn og deres forældre. Men ifølge en række eksperter er der i løbet af de seneste 10 år sket et markant holdningsskifte, så det i dag er langt mere accepteret at tale åbent om stjerne-drømmene.

– Det er en tydelig tendens, at man i uddannelsesverdenen anerkender, at elever med fordel kan deles i niveauer, fordi nogle kan mere end andre, siger sociolog og uddannelseskonsulent Freya Sloth Hansen, som har skrevet speciale om eliteundervisning på gymnasieniveau.

Hun har ikke specifikt undersøgt, i hvor høj grad forældrenes ambitioner præger børnene, men vurderer, at forældrene typisk presser mindre på på det akademiske område, end man ser inden for sport og kulturliv.

Grete Hansen, lærer på det storkøbenhavnske Nørre Gymnasium og koordinator for gymnasieprojektet Akademiet For Talentfulde Unge (ATU), er stødt på flere forældre, der så det som gymnasiets opgave at hjælpe deres barn til succes.