Seks måneders debat om et forbud mod burka og niqab endte i går med en kort pressemeddelelse. Her understreger regeringen, at beklædningsgenstandene står i modsætning til samfundets grundlæggende værdier. Men sanktionerne er langt fra det totale forbud, som De Konservative krævede, da udspillet "Demokratisk integration" kom i august 2009.

For det første vil regeringen nu skærpe strafferammen for at tvinge andre til at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, til fire år. For det andet skal det gøres ulovligt at skjule ansigtet, når man vidner i retten. For det tredje vil finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) tage initiativ til et møde med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner for at sikre, at de gældende regler bruges på offentlige arbejdspladser: At arbejdsgiver kan kræve, at ansattes ansigt er synligt.

Erik Nielsen (S), formand for Kommunernes Landsforenings arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, stiller gerne op til mødet med ministrene. Selvom han ikke ser pointen.

– Det her er spin ud over alle grænser. Og fuldstændig forkert at udlægge det som om, burkaer og niqab er et kommunalt problem. Vi har ingen problemer med burka og niqab i kommunerne, siger Erik Nielsen.

Ifølge Hans Engell, kommentator og tidligere formand for Det Konservative Folkeparti, er afrundingen så elegant som muligt.

– Det er landet på en måde, hvor man primært læsser det over på kommunerne. Men der er flere kilometer til Naser Khaders forslag om et burkaforbud. Sagen bliver landet med et figenblad, men skaden er allerede sket, siger han og fortsætter:

– Hovedproblemet er, at et regeringsparti, der sad på justitsministerposten, fremlagde et grundlovsstridigt forslag. Som oven i købet skabte splid i Det Konservative Folkeparti. Og som har været stærkt medvirkende til det dårlige forhold mellem regeringspartierne.