Kvinder bliver tabere i klimakrisen

Klimakrisen rammer både mænd og kvinder. Men kvinder er særligt sårbare. Ligesom kvinder i forvejen er hårdest ramt af fattigdom, er de også særligt udsatte, når klimaet ændrer sig eller decideret går amok.

Ifølge hjælpeorganisationen Oxfam International omkom markant flere kvinder end mænd, da tsunamien skyllede ind over Sydøstasien i december 2004. I nogle landsbyer var 80 procent af ofrene kvinder. Ifølge den amerikanske forsker Kristina Peterson har kvinder og børn 14 gange større risiko end mænd for at omkomme, især fordi kvinder generelt hører til de fattigste og derfor også mest udsatte befolkningsgrupper. For eksempel er det de fattigste, som må bo i de mest oversvømmelsestruede områder.

– En britisk undersøgelse har vist en klar sammenhæng mellem graden af kønsligestilling og andelen af kvindelige ofre under en naturkatastrofe. Jo mindre ligestilling, jo flere kvindelige ofre, påpeger Rachel Harris fra Women's Environment and Development Organization, WEDO, som sammen med blandt andre FN's udviklingsorganisation dannede netværket Global Gender and Climate Alliance, Den Globale Alliance for Køn og Klima, ved klimakonferencen på den indonesiske ø Bali i 2007.

Men også de mindre dramatiske konsekvenser af klimaændringerne har en kønsskævhed, påpeger Rachel Harris.

– I Afrika og Asien er det kvinderne, der står for dyrkningen af mellem 60 og 80 procent af fødevarerne. I tilfælde af tørke og vandmangel er det dem, der vil mærke konsekvenserne. Men ofte har kvinderne ikke ejendomsret over den jord, de dyrker. Hvis der på grund af klimaændringer bliver konkurrence om jorden, enten fordi udbyttet falder, eller fordi nogle jorder har bedre adgang til vand eller overrisling, er der stor sandsynlighed for, at kvinderne vil tabe i spillet om retten til jorden, siger Rachel Harris.

Kali Ziba dyrker grøntsager i tørtiden i landsbyen Bougnou i den centrale del af Burkina Faso.

– Mændene sørger altid for at få den bedste jord og den, som er nærmest landsbyen og deres huse. Vi kvinder får den jord, de ikke selv vil have, fortæller Kali Ziba, som desuden tjener lidt penge ved at samle vilde bær i lunden og fremstille sheanøddesmør, blandt andet til sæbeproduktion, af de vildtvoksende sheanøddetræer.

– Hvis bærrene og nødderne forsvinder, fordi der ikke falder nok regn, har vi ikke mere at leve af, konstaterer Kali Ziba.

– Alle kvindernes opgaver i familien er knyttet til miljøet. Det er deres ansvar, at familien får noget at spise, at der er vand i hytten og brænde til at tænde op med. Hvis man ikke tænker kvinderne ind i klimatilpasningerne, vil de blive tabere, siger Zenabou Segola fra Den Pan-afrikanske Alliance for Klimaretfærdigher.

Hun peger på, at styrkelse af kvindernes selvbestemmelse er et af de 2015-mål, FN har sat sig.

– Hvis vi ikke får medbestemmelse over for eksempel installationer til overrisling eller solenergi, vil kvinderne blive afhængige af mændene for at få adgang til disse teknologier. Afrikanske kvinder har i forvejen ikke ret meget magt. Klimaændringerne kan betyde, at det bliver endnu sværere at nå målet om at give kvinderne selvbestemmelse, siger Zenabou Segola.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk