Gnocchi eller noquis?

Engang var Uruguay så fattigt, at indbyggerne sidst på måneden ikke havde råd til andet end gnocchi. Derfor blev dagen officielt til gnocchi-dag, en tradition som den lille sydamerikanske stat stadig fejrer.

I Buenos Aires i Argentina er den 29. i hver måned også gnocchi-dag – eller ñoquis-dag. Her mindes man, hvordan offentligt ansatte – ñoquis – under tidligere præsident Juan Perón kun mødte op en gang om måneden for at hente deres løn.

I begge sydamerikanske stater er fortidens bureaukrati og fattigdom nu stort set udryddet, men alligevel holder indbyggerne i begge lande fast i dagen.

I Uruguay er det visse steder den eneste dag, hvor gnocchi bliver serveret, mens den lille romerske kartoffelkugle er lettere tilgængelig hele måneden i Argentina.

Gnocchi var kendt i det gamle romerske rige, hvor soldaterne bragte gnocchi fra Mellemøsten med sig til Europa. Siden dengang er mange lokale varianter opstået, og det var dem, som immigranter fra hovedsageligt Italien og Spanien tog med sig til den nye verden i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede.

Skikken har siden bredt sig til hele Sydamerika, men det er især i Argentina og Uruguay, at den har bidt sig fast. Hvorfor vides ikke, men nu, hvor den ikke som tidligere er den eneste spise sidst på måneden, er den populær. I gader og stræder skilter restauranterne med specielle gnocchi-menuer.

Indenfor er der som alle aftener fyldte huse. Argentinerne som uruguayanerne elsker at gå ud – og at gå sent ud.

I Danmark lukker restauranterne, når de er ved at være fyldte i Sydamerika. Klokken 23 er der kø mange steder, og hen på natten kan man stadig se pakkede restauranter rundt omkring.

Det er ikke sundt at spise så sent, men måske er det værd at indføre gnocchi-dage i Danmark i en tid, hvor vi opfordres til at indføre kødfrie dage af hensyn til klimaet.

Da kartoffelkuglerne aldrig helt er slået igennem herhjemme, så kan en gnocchi-ret angribes på to måder: den absolut hjemmelavede eller den købte.

Jeg har én gang før prøvet med de hjemmelavede gnocchi, og det virkede ikke. Kartoffelkuglerne flød ud i gryden med det kogende vand, og i stedet for en delikatesse var der udvandet kartoffelmos på bordet den aften.

For at sikre at dette ikke sker igen, så tager jeg her udgangspunkt i de købte gnocchi – som de fleste større supermarkeder sælger – men giver alligevel for de modige også en opskrift.

Den kommer her: