Til møde angående lukning af seminariet i Nørre Nissum. -
- Tommy Kofoed/Scanpix
Dorte Washuus |
29. januar 2010
Uddannelsesinstitutioner og kultur er vigtige for selvop- fattelsen i udkantsområder, mener landsbyforsker. I Lemvig-området kæmper en samlet befolkning lige nu for at beholde seminariet i Nørre Nissum. Afgørelsen om en eventuel flytning tages på mandag
Siden det i begyndelsen af januar kom frem, at det 117 år gamle seminarium i Nørre Nissum kan blive flyttet til et større uddannelsescenter i Holstebro, et såkaldt Campus, har alle kræfter været mobiliseret i den lille vestjyske by syd for Limfjorden tæt på Lemvig. Der har været holdt stormøder og debatter, og når folk møder hinanden på gaden, er det typisk frygten for en seminarielukning, der bliver talt om.
Senest er der afsendt op mod 30 høringssvar og tilkendegivelser fra lokale politikere, organisationer og private til VIA Uuiversity College, som samler de mellemlange uddannelser i Region Midtjylland. På mandag tager VIA?s bestyrelse så stilling til, om de ønsker Nørre Nissum Seminarium nedlagt sammen med Skive Seminarium og de studerende flyttet til Holstebro.
For Henning Fogde, der er tidligere rektor på Nørre Nissum Seminarium og stadig bosat i området, er det stærkt at opleve det sammenhold, der er vokset frem sammen med modstanden imod lukningen, og det handler for ham at se om, at der er langt mere på spil end blot at flytte nogle studerende de 30 kilometer fra Nørre Nissum til Holstebro.
– Det er gået op for os allesammen, at seminariet spiller en langt større rolle for vores lokale identitet, end vi havde forestillet os. Det her er ikke bare et spørgsmål om at få pengene til at passe, det er et stykke dansk kulturtradition, som vi er nødt til at passe på, for ellers får det store konsekvenser for egnen, siger han.
Jørgen Møller er lektor på Institut for Samfundsudvikling og planlægning på Aalborg Universitet og forsker i landsbyernes og udkantsområdernes tilstand. Han nikker genkendende til situationen i Nørre Nissum.
– Der er ingen tvivl om, at seminariet betyder meget for selvopfattelsen hos mennesker i i Nørre Nissum og omegn. Folk vil gerne være stolte af det sted, de kommer fra, og her spiller uddannelsesinstitutioner og kultur en særlig rolle, siger han.
Han forudser, at flytningen af Nørre Nissum Seminarium og iveren efter generelt at samle uddannelsesinstitutionerne i de større byer betyder, at udkantsdanmark bliver drænet for ressourcer.
– Landet er ved at blive delt op i to områder, udkantsområderne, hvor man mister de klogeste hoveder, og byerne, hvor de kloge hoveder i stigende omfang flytter til, siger Jørgen Møller.
Han mener, at der i samfundet burde være et slags nødberedskab, der trådte til med penge og ekspertice, når der var brug for det i landdistrikterne. I stedet forstærker politikerne den negative udvikling ved at lukke offentlige institutioner, som eksempelvis indenfor uddannelser.
– Mange tænker nok, at udkantsproblematikken slet ikke burde eksistere i et lille land som Danmark, hvor afstandene de fleste steder er så overskuelige, at man fint kan pendle til og fra job og uddannelse. Men ét er den fysiske afstand, noget helt andet er den psykologiske afstand, som har noget at gøre med ens hverdagsarena. Der skal være noget at være stolt af, hvor man bor og lever, og i Nørre Nissums tilfælde kan jeg meget vel forestille mig, at mange mennesker vil vælge at flytte, hvis seminariet nedlægges, siger Jørgen Møller.
Ifølge Gunner Lind Haase Svendsen, lektor på Institut for forskning og udvikling i landdistriker på Syddansk Universitet, handler en seminarielukning blandt andet om, at der forsvinder menneskelig kapital fra et område.
– Talentmassen i et lokalsamfund bliver beskåret, når en større uddannelsesinstitution forsvinder. Dermed bliver det sværere at løfte opgaver i foreningslivet, som er det, der er med til at holde et samfund kørende. Min erfaring fra feltarbejde viser, at man i foreningslivet har brug for alle slags mennesker, hvis man virkelig skal skabe og fastholde aktiviteter i et lokalsamfund. siger han.
For Ulla Raundahl, der er formand for skoleudvalget i Lemvig Kommune, er det især vigtigt at fastholde de "kloge hoveder" i lokalområdet. Hun frygter, at det vil gå ud over kvaliteten i kommunens skoler, hvis Nørre Nissum Seminarium lukker.
– Det er klart, vi har en kæmpe interesse i at få uddannet de bedste lærere til vores skoler. Mange lærere vælger at efteruddanne sig i et ekstra linjefag på seminariet, og det betyder, at vi har et rigtigt dygtigt lærerkollegium. Desuden har kommunens skoler glæde af at få praktikanter fra Nørre Nissum Seminarium. De er i høj grad også med til at inspirere skolerne og fastholde den høje standard, siger hun.
Ulla Raundahl har sammen med det øvrige byråd i Lemvig indsendt et høringssvar til VIA University College, hvor de blandt andet understreger den store betydning, læreruddannelsen i Nørre Nissum har for Lemvig Kommune.
Beslutter VIA?s bestyrelse på mandag, at seminarierne i Nørre Nissum og Skive skal flyttes til Campus i Holstebro, skal beslutningen til høring i Regionsrådet og i sidste ende forelægges undervisningsministeren. Bertel Haarder (V) vil ikke kommentere sagen, før han eventuelt bliver forelagt en lukningsplan.
washuus@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad