Skt. Nicolas-tårnet til højre og over for det Kædetårnet. En jernkæde, der var gjort fast til de to tårne, spærrede for indsejlingen til den gamle havn i La Rochelle. -- Fotos: Bjarne Nørum.
-
Bjarne Nørum |
30. januar 2010
Byen La Rochelle var de franske protestanter, huguenotternes, centrum. Men i 1628 måtte byens borgere overgive sig til kardinal Richelieus katolske tropper
De slidte trappesten vidner om de mange fødder, der har taget turen op og ned til toppen af Skt. Nicolas-tårnet.
Tidligere tiders soldater er nu afløst af turister, som møjsommeligt klatrer op til toppen af tårnet, som dominerer den gamle havn i den franske kystby La Rochelle.
Byen ligger godt beskyttet i bunden af en dyb bugt, som munder ud i Atlanterhavet, og har fra tidlig tid været en vigtig havneby.
I dag er det lystbåde, som fylder op i havnen. Men fra gammel tid var det en vigtig handels- og flådeby. Under Anden Verdenskrig var byen tilmed hjemsted for den tyske flåde af u-både, hvilket gamle betonbunkere i dag er et synligt minde om.
Fra Skt. Nicolas-tårnet kunne kommandanten af La Rochelle let forsvare byen og dens havn.
På den anden side af indsejlingen til Vieux Port – den gamle havn – står det noget mindre Kædetårnet.
Det har navn efter den massive jernkæde, der om natten spærrede for indsejlingen til havnen og forhindrede ubudne gæster.
Et tredje forsvarstårn, som også fungerede som fængsel, er samtidig det eneste tilbageværende af byens gamle befæstning. Her vidner ord og små symboler, som er ridset ind i stenene, om, hvordan tårnets ufrivillige beboere fik tiden til at gå.
De tre tårne er alt, hvad der fik lov at bestå, efter at den dengang ubesejrede by sluttelig måtte overgive sig i 1628.
Borgerne i La Rochelle var blandt de mere progressive, og de blev i renæssancen optaget af de protestantiske tanker.
Fra 1568 var La Rochelle derfor centrum for de franske huguenotter, hvilket ikke var populært i det katolsk dominerede Frankrig.
Fra 1572 til 1573 var byen således belejret under den store franske religionskrig. Men La Rochelle holdt stand.
Noget anderledes var udfaldet 55 år senere. Byen kom i konflikt med kong Ludvig XIII, og det førte til en ny belejring af byen.
Anført af kardinal Richelieu anlagde de katolske tropper en ny strategi. Byen blev blokeret fra både land- og vandsiden. I stedet for at angribe byen udsultede kardinalen borgerne, som først efter 14 måneder gav op. Den 28. oktober 1628 overgav byen sig til kardinal Richelieu.
Netop billedet af den rødklædte kardinal er den dag i dag et hyppigt motiv på postkort fra La Rochelle. Den historiske belejring har også fundet vej til bogen "De tre Musketerer", hvor forfatteren, Alexandre Dumas, netop beretter om musketerernes kamp mod samme Richelieu.
For de besejrede huguenotter ventede en hård skæbne, efter at La Rochelle faldt. Huguenotterne blev forfulgt, og mange emigrerede til England eller USA. Byen New Rochelle, som i dag er en forstad til New York, blev grundlagt af huguenotter fra Frankrig.
Katolikkerne fejrede derimod sejren over huguenotterne ved at ophøje La Rochelle til bispesæde, og byens nye katedral blev opført.
Byens brogede religiøse fortid kan også ses i de mange kirker i den gamle bydel. Det lokale turistkontor har kort med vandreture i byen, og følger man dissse ruter, vil man helt sikkert kunne se både tårne, kirker, byens rådhus og børsen.
La Rochelle har blot 125.000 indbyggere. Men fordi byen engang var en vigtig havneby, har der altid været en rig kontakt med omverdenen. Det ses for eksempel i byens tre små museer, som har nydt godt af den megen handel, som havnen førte med sig, og ikke mindst de velhavende handelsfolk.
Byens kunstmuseum, Musée des Beaux-Arts, har en lille samling af både lokale kunstnere og kendte franske malere. Her er blandt andet et værk af Gustave Doré, som er mest kendt for sine bibelske illustrationer.
Musée du Nouveau Monde holder til i et palæ, som tidligere var hjem for den velhavende Fleuriau-familie, som tjente en formue på sukker, krydderier og kaffe fra Caribien. Det er netop genstande fra den dengang nye verden, som nu kan ses på museet.
Det tredje museum, Musée d?Orbigny-Bernon, er mest kendt for sin samling af porcelæn. Både lokal fajance og porcelæn fra Kina og Japan.
Turen rundt i de små, kringlede gader bør også gå forbi det centrale marked midt i byen. I markedshallen bugner standene indbydende med fisk, kød, frugt og grønt.
Før eller siden kommer man til den gamle havn og de mange fiskerestauranter. Nyd et stort skaldyrsfad med østers, muslinger, krabber, og jomfruhummer. Om sommeren bør lækkerierne indtages ved et bord udenfor, mens man kan følge med i folkelivet i den gamle havn, der har de tre tårne som baggrundsbillede.
norum@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad