Ro på folkekirkens økonomi

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) har truffet en realistisk beslutning ved at skrinlægge planerne om at indføre det såkaldte bloktilskud i folkekirken. Hensigterne med at undersøge, om statens økonomiske støtte til kirken kunne omlægges, så pengene gik til kirkens opgaver for samfundet og kulturarven i stedet for til præstelønninger, var ellers gode nok.

Når et stigende antal danskere vælger at stå uden for folkekirken, vokser behovet for at kunne forklare, hvorfor og hvordan ikke bare kirkeskatten, men også en del af statens samlede skatteindtægter ender i folkekirken. På en mindelig og udramatisk måde skulle den planlagte omlægning af statens tilskud til folkekirken indrette hele sagen sådan, at forbindelsen mellem stat og kirke blev bevaret, mens kritikernes største anstødssten til gengæld samtidig blev fjernet. De senere års intense politiske debat om folkekirkens status i det danske samfund har imidlertid vist, at det i praksis bliver meget vanskeligt at ændre folkekirkens grundlæggende forhold på en mindelig og udramatisk måde. Og derfor er den bedste løsning lige nu at se tiden an.

I grundloven står der ganske klart, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Det er dog samtidig klart, at statens støtte til kirken inden for lovens rammer vil kunne tildeles på mange og meget forskellige måder – ganske givet også på måder, som er bedre for både stat og kirke, end tilfældet er i dag. Flere kirkefolk har da også helt legitimt talt for ændringer, som kan gøre det lettere for folkekirken at navigere og prioritere i et moderne samfund. De religionspolitiske realiteter viser imidlertid, at ethvert forsøg på grundlæggende at ændre på styrkeforholdet mellem staten og kirken støder på meget stor modstand. Derfor handler debatten om omlægning af statens tilskud til folkekirken heller ikke længere bare om smartere administrative arbejdsgange. Nej, debatten om bloktilskud til kirken er på linje med diskussionerne om landets civilregistrering og neutrale gravpladser blevet en vigtig faktor i tidens helt store opgør om religionens plads i det offentlige rum i det hele taget.

I den situation har regeringen her med Birthe Rønn Hornbech i spidsen og med støtte fra Dansk Folkeparti formentlig vurderet, at det ville være for risikabelt at ændre gennemgribende på kirkens økonomiske vilkår. Ved at skrinlægge bloktilskuddet sikres der ro på folkekirkens økonomi i nogle år endnu. Regeringen undgår også at skabe unødig forvirring. Men kritikken af folkekirkens særstatus og skattekronernes vej til forkyndelsen vil nu kun tage til i styrke. Folkekirkens udfordringer er derfor højst udsat, ikke løst, med Rønns beslutning.