Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Nu kan vi endelig forstå de virkelige naturlove til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kan vi endelig forstå de virkelige naturlove

Verdens dyre- og plantearter er meget ulige fordelt. Det viser det særlige verdenskort, som professor i biologi Carsten Rahbek her står foran. Forklaringen er ikke den, man hidtil har troet, og det rokker ved en række helt grundlæggende naturlove. --

- Malene Korsgaard Lauritsen.

Fakta

Fakta

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima

Centeret er et nyt grundforskningscenter,...

Læs mere
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

En dansker er i færd med at løse den store gåde om livets fordeling

På en bjergskråning lidt uden for Quito, hovedstaden i Ecuador, der hvor bjergene vender ned mod Amazonasregnskoven på grænsen til Colombia, findes mere liv end noget andet sted på jorden. Her er flest arter af pattedyr, fugle, padder og blomsterplanter, men hvorfor?

Indtil for få år siden tog videnskaben sig til takke med at konstatere, at op mod 95 procent af alle arter på jorden findes i troperne. Den almindelige forklaring var, at i troperne var der mest nedbør og de højeste temperaturer, og det gav de bedste livsbetingelser. Men man vidste ikke præcist, hvor i troperne koncentrationen af liv var højest. Og man havde ingen forklaringer på de enorme variationer.

Læs også: Dansk center skal forklare livets udvikling

De seneste 5-10 år har nye muligheder for dataindsamling gjort det muligt at lave langt mere nøjagtige modeller for udbredelsen af liv på Jorden. Man kunne pludselig se, at arterne var samlet i små, bestemte områder, men stederne passede ikke overens med teorierne. For det er ikke de store områder i lavlandet som eksempelvis Amazonas med meget varme og vand, der er mest fulde af liv. Det er derimod de tropiske bjerge og deres dale – særligt ved Quito, men også i Olduvai-kløften i det nordlige Tanzania, forklarer professor i biologi Carsten Rahbek.

Annonce
– Det pudsige er, at netop denne kløft betragtes som menneskehedens krybbe. Det var her, de første mennesker kom fra. På bjergskråningen i Ecuador lå Inka- rigets store kornkammer. Det er næppe tilfældigt, for det samme mønster gør sig gældende mange andre steder: Der hvor naturens mangfoldighed af arter har trivedes bedst, har mennesket også trivedes bedst og udviklet sig, og derfor er det ekstra interessant, at stederne ikke er præget af vand og høje temperaturer, men af et særligt stabilt klima. Det er stabilitet og ikke ressourcerigdom, der giver livet mulighed for at udvikle sig fuldt ud, forklarer han.

Vi besøger ham på Danmarks Grundforskningsfonds nye Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, der blev oprettet den 1. januar i år, og som den 44-årige biologiprofessor er blevet leder af. Det er her, han har samlet cirka 50 af verdens dygtigste forskere – makroøkologer, evolutionsbiologer, biogeografer, populationsbiologer og biologiske oceanografer – for at finde svar på, hvordan biologiens love egentlig virker, når nu de gamle betragtninger har vist sig ikke at holde stik.

Det er kontroversielle sager. Ikke alene taler de selveste Charles Darwin imod, men også det meste af den moderne biologi, som tildeler det nutidige klima afgørende betydning for arternes fordeling og udvikling. Men der er sket et skifte, mener Carsten Rahbek, og det har givet hans og centerets teorier vind i sejlene.

– Da vi for fem år siden forkastede den gængse forståelse af det nutidige klimas betydning, var der stort set igen, der mente, vi havde fat i den lange ende. Men i dag er alle førende forskere på området enige om, at de traditionelle modeller til at forklare livets udbredelse ikke virker, og at også Darwins teorier på dette område var for naive, siger han.

Derimod er Alfred Russel Wallace, der beskrev evolutionen samtidig med Darwin, tættere på virkeligheden, mener Carsten Rahbek. Frem for indbyrdes konkurrence mellem arterne pegede han på klimatiske faktorer i stor skala og over lang tid som én af de afgørende faktor for, hvor hvilken slags liv opstår, og hvordan det siden fordeler sig. Derfor giver det også mening at sammenligne med menneskets historiske bosættelser, for man er nødt til at se i fortiden for at kunne forklare nutiden og spå om fremtiden, forklarer han.

Præcis hvilke former for historiske klimapåvirkninger der betyder mest, er noget af det, centeret nu skal undersøge. Stabiliteten i klimaet er ét af fokuspunkterne, og Europa er et godt eksempel på hvorfor. Her lever relativt få forskellige arter, fordi tilbagevendende istider og generelt skiftende vejr gør det svært for de fleste at overleve. Én af centerets hypoteser er, at stabile hav- og vindstrømme også er afgørende for fordelingen af liv. Og så er der selvfølgelig den tredje faktor: Mennesket.

– Den gode nyhed i de data, vi nu har tilgængelige, er, at de nutidige klimaforandringer ikke er 100 procent bestemmende over for udviklingen i dyre- og plantelivet på landjorden, men måske kun 20 procent. Den dårlige nyhed er, at menneskets ødelæggelser af naturen betyder, at klimaforandringerne alligevel får meget store negative følger, fordi der ikke er nok natur tilbage for arterne at vandre videre til. Det betyder selvfølgelig, at vi også har en mulighed for at ændre udviklingen, siger han.

Og det er der behov for. Et estimat fra FN's eksperter lyder på, at mellem 15 og 37 procent af alle dyre- og plantearter risikerer at uddø i år 2050, hvis der ikke gribes ind over for naturødelæggelserne, men spørgsmålet er, hvad der skal gøres. Lige nu er strategien for placeringen af naturbeskyttede områder, ikke mere effektiv, end hvis man havde valgt områder ud fuldstændig tilfældigt, mener Carsten Rahbek, fordi man ikke har været klar over, hvor arterne trives bedst. Det nye centers ambition er at levere grundvidenskabelig viden, som kan bruges til at lave mere effektive strategier.

– Vi har fået en unik mulighed for endelig at forstå de virkelige naturlove. Nu gælder det bare om at udnytte den.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Forstå de virkelige naturlove - Darwin og Naturlovene – Kemi , fysik, biologi osv.

Lund Kristensen, publiceret d.10/02 13:01 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nu kan vi endelig forstå de virkelige naturlove
Det hele starter med Darwins påstande. Den gang var der mange naturlove som man ikke kendte til, hvorfor vi nok i dag må erkende at Darwins teori ikke holder ej heller at vi ” ved ” hvor gammel jorden er.
Sådan som jeg ser det er det et udtryk for at vi i dag mere ser sammenhængen mellem alle naturlovene frem for at se dem som enkelte love. Vi er ved at have et stort overblik som ser bredere.
For mig er det klart at hvis vi starter med fysikken og kvantefysikken og ser de store linjer videre over til kemien og biologien så er talen om evolution på den måde som Darwin gør det forkert. Alene det vi i dag ved gennem DNA teorien gør at jeg mener at vi bør tage en helt anden vinkel på det.
Min baggrund for at gøre det er en naturvidenskabelig uddannelse. Gennem den blev jeg fodret med Darwins teorier men så en konflikt til min kristne tro. Det betød i første omgang at Darwin vandt men min nysgerrighed gjorde at jeg måtte se nærmere på nogle ting.
Der har været og er tale om evolution det kan vi jo se i dag gennem den udvikling der er fra forældre til børn. Men evolutionen ligger i den videreførelse af gener fra forældre til børn. Bemærk lige her at jeg ikke kun taler om mennesker men det er helt generelt. At man kun arver de bedste gener fra den stærkeste holder jo ikke. Det er jo derfor at der er handikappede både mennesker og dyr.
Dybest set så er det sammenspillet mellem naturlovene, (fysikkens, biologiens, kemiens love osv. ), som skaber denne evolution. Jeg mener derfor at man skal overveje at forkaste Darwins teori helt og så starte med åbent sind og se på denne sammenhæng i naturlovene.
Og ja så her til sidst. Hvem var det egentlig som har skabt disse love?
Hvor kom Jorden fra da vi havde Big Bang. Hvor kom livet fra på en klode som under Big Bang var millioner af grader varm.
Verdens skabelse. – 1. mose bog. Vers 1.
I begyndelsen skabtes himlen og jorden. Her er selve Big Bang. Der er kun en eksplosion.
Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over alt.
Mørket bliver delt så der også er lys ved denne eksplosion. Big Bang eller hvad vi nu skal kalde det.

For at få det til at fungerer, skal der være nogle naturlove !!!
Herefter kan vandene deles så der opstår en himmel, noget hav og noget jord.
Når der er styr på vandet så rådner frø og lignende ikke. Frøene kan spire i jorden og evolutionen er begyndt på plantesiden.
Der mangler bare en sol som kan komme ned på jorden og give næring til fotosyntesen i planterne.

Derfor skal der flere naturlove til så der er styr på universet og planeternes placering i forhold til hinanden.

Solen skal være synlig om dagen og månen om natten. Stjernerne, - ja har du prøvet at stå på bunden af en dyb brønd en klar sommerdag så kan du se stjernerne nede fra brønden men ikke oppe på jorden. Fascinerende ikke.
Havet rummer nu intet. Så ud af ” intet ” kommer nu de levende væsner som lever i vandet.
På samme måde så kommer de frø som spirer i jorden ud af intet.
Mikroorganismerne på jorden kommer ud af intet.
De levende mennesker og dyr kommer ud af intet.
Husk på hvilken temperatur jorden har haft under Big bang. Der er ingen frø tilbage efter jorden er nedkølet. Der er ingen levende mikroorganismer som kan overleve det hverken på jorden eller i universet. Det er så kommet ud af intet med mindre en eller anden har skabt det ud af intet.

MVH.
Knud Lund Kristensen
Del Link

Sv. Forstå de virkelige naturlove - Darwin og Naturlovene – Kemi , fysik, biologi osv.

Jørgen Christensen, publiceret d.10/02 13:18 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nu kan vi endelig forstå de virkelige naturlove
Interessante tanker.

Måske kunne man også se på, at kun når fakta placeres i en sammenhæng, eller historie, bliver det forståeligt og anvendeligt for mennesker. Så historiefortælling kommer før videnskab, og ikke omvendt. Altså ikke ved en tilfældighed, men som en nødvendighed.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock