Metoden er langt mere miljøvenlig end både kremering og kistebegravelse. For ved frysetørring – også kaldet promering – renser man liget for både kviksølv, proteser og tandguld, og på den måde undgår man udslip af tungmetaller, der skader naturen.

Det fortæller Susanne Wiigh-Mäsak, der er biolog og ejer af den svenske virksomhed Promessa Organic AB, som har udviklet teknikken til frysetørring.

Meningen er, at den afdøde først fryses ned til 18 grader og derefter frysetørres ved at blive bruset over med flydende nitrogen på minus 196 grader. Efter en let vibration af kisten, går kroppen hurtigt i stykker i flere tusinde dele, og det hele drænes for vand, som omkring 70 procent af kroppen består af. Når resterne er blevet renset for proteser, guld og kviksølv, kommer det i en lille bio-nedbrydelig kiste. Den bliver så begravet i lav dybde med kun 20 centimeter jord over sig, og efter kun 6 til 18 måneder vil den være omdannet til jord. Ved en normal kistebegravelse tager nedbrydningen omkring 20 år, og her regner man med, at kroppens vædsker siver ned og forurener grundvandet.

– Man kan plante et træ, en rosenbusk eller en rododendron, så det spirer frem ud af den afdødes jord. På den måde bliver man en del af den økologiske cyklus af livet, siger Susanne Wiigh-Mäsak.

Hun påpeger, at det har været en flerårig lang proces, men nu har samtlige myndigheder – herunder både kirken og regeringen – givet deres foreløbige godkendelse til, at frysetørring snart kan føres ud i livet – formentlig fra oktober eller november. En udredning har set på, om frysetørringen kan blive en del af begravelsesloven, og ifølge Susanne Wiigh-Mäsak bliver begravelsesmetoden med stor sandsynlighed en del af loven. Hun regner med, at den første frysetørring bliver i Jönköping. Allerede nu har 12 afdøde svenskere fået dispensation fra den normale begravelsesfrist og er frosset ned, indtil de kan blive frysetørret.

– Jeg tror ikke, folk er skræmt over metoden. Der er ikke nogen forrådnelsesproces, og det lugter ikke. Man bliver hurtigt til jord igen. Det er en naturlig proces, hvor man kommer tilbage til jorden. Kroppen er ikke bare noget, der skal forsvinde. Den giver kræft til nyt liv, fordi man kan se nyt organisk materiale vokse op af det, der engang var et menneske. Mange kan godt lide tanken om, at døden bliver smuk, siger Susanne Wiigh-Mäsak, der afviser, at metoden skulle bunde i en tanke om reinkarnation.

Mange svenskere har vist interesse for begravelsesmetoden, ligesom også mennesker fra Danmark, Island, Frankrig og England har henvendt sig, fordi de vil transporteres til Sverige, hvis ikke frysetørring bliver en mulighed i deres lande.

– Det har været meget overvældende, siger hun.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk