- Hvem lækkede hemmelige oplysninger om Jægerkorpsets indsættelse i Irak i 2007? Filminstruktør Christoffer Guldbrandsen har udpeget Søren Gades særlige rådgiver, pressechef Jacob Winther, som kilde til oplysningen. -
- ERIK LUNTANG / EUP-IMAGES/Scanpix
Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør |
2. februar 2010
Princippet om, at journalister beskytter deres kilder, er på spil i slagsmålet mellem filminstruktør og pressechef i Forsvarsministeriet
Hvem lækkede hemmelige oplysninger om Jægerkorpsets indsættelse i Irak i 2007? Det har der være gisnet om, siden Morgenavisen Jyllands-Posten og TV2 i april 2007 vidste besked om det – allerede inden Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget blev orienteret af forsvarsminister Søren Gade (V).
Nu har filminstruktør Christoffer Guldbrandsen udpeget Søren Gades særlige rådgiver, pressechef Jacob Winther, som kilde til oplysningen. Anklagen mod Winther findes i en artikel i filmmagasinet Ekko, og den angivelige afsløring har fået det politiske og journalistiske miljø på Christiansborg til gå i selvsving.
Jacob Winther truer Guldbrandsen med en injuriesag, men har endnu ikke anlagt den. Guldbrandsen hævder at have bevis for Winthers læk på et lydbånd, men nægter at offentliggøre båndet, fordi det kan skade andre. SF vil have politiet til at undersøge sagen, hvilket Venstre støtter. Mens De Konservatives forsvarsordfører, Helge Adam Møller, mener, at sagen må koste nogen jobbet, hvad enten det er pressechefen, ministeren eller en helt tredje.
Der er flere grunde til virakken. Politisk handler det om, at forsvarsministeren i forvejen står svækket af efterårets skandale om den falske oversættelse af den såkaldte jægerbog.
Viser det sig, at Søren Gades nærmeste medarbejder har lækket dybt fortrolige oplysninger til pressen, får ministeren meget svært ved at fortsætte – uanset hvor stor folkelig popularitet, han end nyder.
En anden væsentlig årsag til balladen er, at sagen rører ved et helt centralt journalistisk princip, nemlig beskyttelsen af kilder. Den er både journalister og politikere meget afhængige af i det daglige.
Kildebeskyttelsen er ikke en ligegyldig detalje, men en hjørnesten i et velfungerende demokrati.
Politisk journalistik er afhængig af, at politikere og embedsmænd i fortrolighed kan give tip og informationer. Som en politiker og tidligere spindoktor udtrykker det, ender vi med Pravda-lignende forhold, hvis journalister alene skal basere sig på officielle udtalelser og pressemeddelelser fra ministre. (Pravda var Kommunistpartiets officielle dagblad i Sovjetunionen).
Derfor er det også interessant, at netop Christoffer Guldbrandsen, der er uddannet journalist, afslører Jacob Winther som kilde. Hævnmotivet er indlysende, da Jakob Winther i 2007 med effektivt spin saboterede Guldbrandsens Afghanistan-film, Den Hemmelige Krig. Det er et klart tak for sidst.
En anden journalist, TV2's tidligere politiske redaktør Kaare R. Skou, har indirekte støttet Guldbrandsen ved at sige, at han vidste, at en kilde "i Forsvarsministeriet" stod bag lækagen.
Den TV2-journalist, Rasmus Tantholdt, der i sin tid fik historien om de danske jægersoldater, vil derimod ikke udtale sig. Han står fast på sin ret til ikke at afsløre sine kilder.
Den ret vil mange politikere i øvrigt forsvare for egen skyld. For de udnytter i rigt mål muligheden for at udtale sig "uden for citat" eller "til baggrund", som det hedder.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad