Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kirken skal ud til folket til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirken skal ud til folket

Den mobile kirke er en såkaldt lyskirke inspireret af Johannesevangeliet, hvor Jesus kalder sig selv for verdens lys. --

- Albrecht Haag.

Kommenter Hold mig opdateret

Med inspiration fra Johannesevangeliet har et tysk kirkesamfund skabt en mobil kirke i kunststof. Første stop er en haveudstilling med over 500.000 besøgende

Når folket ikke vil komme i kirken, må vi jo komme til dem. Sådan tænkte de i Tysklands evangeliske kirke i Hessen og Nassau, der i et forsøg på at komme i kontakt med flere mennesker har bygget verdens første mobile kirke af kunststof.

– Det er meningen, at kirken skal ud, hvor folk ikke forventer at møde nogen kirke. Det kan for eksempel være på steder, hvor mange mennesker fester, siger Volker Jung, der leder den evangeliske kirke i Hessen og Nassau, til avisen Frankfurter Rundschau.

– Vi kan bedre nå ud til folk med denne kirke end med normale gudstjenester, mener også præst Reiner Degenhardt fra den evangeliske kirke i Kurhessen-Waldeck, der ligeledes støtter projektet.

Den nye kirke vil blive taget i brug for første gang fra den 24. april til den 3. oktober, når byen Bad Nauheim i den tyske delstat Hessen afholder en stor haveudstilling, hvor der ventes mindst 500.000 besøgende. I løbet af haveudstillingen vil der finde utallige arrangementer sted i kirken, blandt andet gudstjenester, foredrag, koncerter og kabareter. Den evangeliske kirke har også udskrevet en konkurrence, hvor et brudepar kan vinde en vielse i kirken.

Annonce
Selve kirken er en såkaldt lyskirke. Inspirationen stammer fra Johannesevangeliet, hvor Jesus kalder sig selv for verdens lys. Det er tanken, at lyskirken skal symbolisere dette lys.

Planerne for kirken er udarbejdet af en gruppe unge arkitektstuderende fra en skole i Frankfurt. Men selve kirkens struktur bygger på erfaringer, som kirkebyggere har gjort igennem de seneste 1000 år.

Allerede tidlige tiders kirkearkitekter var meget bevidste om den vigtige rolle, som lys spiller i hellige rum. Lys kan ikke alene skabe en ganske særlig atmosfære, men også styrke intensiteten af bøn og meditation. Derfor er det ikke nogen tilfældighed, at netop kirkebygninger ofte er bygget, så lyset udefra trænger ind i rummene på en særlig måde.

Den mobile lyskirke er udstyret med moderne computerstyret lys- og lydteknik, og det er for eksempel muligt at belyse bygningen med forskellige farver ved nattetid. Samtidig er kirken netop på grund af sin gennemsigtige struktur i stand til at tilpasse sig det til enhver tid eksisterende dagslys og omgivelsernes farver.

Og det kan der blive god brug for. Når haveudstillingen i Bad Nauheim er forbi, er det nemlig planen, at lokale menigheder i Hessen skal kunne leje kirken til særlige arrangementer.

dachs@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock