Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kinesisk nervøsitet over amerikansk kursskifte til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kinesisk nervøsitet over amerikansk kursskifte

Forsiden af den engelsksprogede avis China Daily i går beretter, at den kinesiske regering er rasende over et kommende amerikansk våbensalg til arvefjenden Taiwan. --

- Frederic J. Brown/AFP/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Nyhedsanalyse: Efter en forholdsvis blød start strammer Obama kursen over for Kina med kritik og godkendelse af våbensalg til Taiwan

Der er ingen ende på Kinas harme over et bebudet amerikansk våbensalg til arvefjenden Taiwan. Kinesiske medier er ved at boble over af harmdirrende artikler og ledere, der beskylder USA for at være arrogant, dobbeltmoralsk og hyklerisk. Aviserne China Daily og Global Times er endda tæt på at kalde præsident Barack Obama en løgner. De henviser til, at Obama under sit Kinabesøg i november sidste år understregede, at USA hilste Kinas fremvækst som en stormagt velkommen og ikke søgte at inddæmme Kina.

I kinesisk optik er Taiwan en udbryderprovins, der retteligt hører under Kina og derfor skal indlemmes, om nødvendigt med militær magt. Amerikansk indblanding opfattes som indblanding i Kinas interne forhold. At det amerikanske forsvarsministerium i weekenden gav grønt lys for salg af blandt andet kamphelikoptere og Patriot-missiler til Taiwan tages derfor ilde op.

Den kinesiske ledelse ventes nu at aflyse planlagte møder inden for det netop genoptagne samarbejde på det sikkerhedspolitiske og militære område. Man advarer om, at samarbejdet i forhold til vigtige "internationale og regionale problemstillinger" også vil lide skade. Det kan betyde, at Kina vil være mindre samarbejdsvillig i forhold til at finde en løsning på Irans og Nordkoreas atomprogrammer. I forhold til Iran presser USA på for indførelse af nye sanktioner, hvilket Kina hidtil har modsat sig, og nu vil man være endnu mere uvillig.

Annonce
Som noget nyt truer Kina også med sanktioner mod de amerikanske virksomheder, der er leverandører af våbnene til Taiwan, herunder flyselskabet Boeing.

Alt i alt en kraftig reaktion fra kinesisk side. Kineserne er tydeligvis nervøse for, at Obama efter et år ved magten er under pres på hjemmebane og derfor vil være nødt til at stramme kursen over for Kina.

Noget kunne da også tyde på, at det er ved at ske. Efter en forholdsvis blød start, hvor Obama lagde vægt på at lytte til og samarbejde med Kina, har den seneste tid budt på flere skarpe meningsudvekslinger. Ikke mindst striden omkring Google, der for nogle uger siden truede med at trække sig ud af Kina på grund af censur og hackerangreb, har udstillet dette. Udenrigsminister Hillary Clinton fulgte op med sin tale om frihed på internettet og cirklede i høj grad om manglen på samme i Kina. Det blev naturligvis taget ilde op i Beijing.

Forude venter flere knaster. Ikke mindst problematikken omkring den tibetanske eksilleder Dalai Lama, der rejser til USA senere på måneden, hvilket åbner mulighed for et møde med Obama. Den amerikanske præsident undlod at møde Dalai Lama sidste år af hensyn til det forestående besøg i Kina, men amerikanerne har antydet, at Obama agter at møde ham nu. Og det vil – som også Danmark har fået at føle – gøre den kinesiske ledelse virkelig arrig.

Også økonomien kan byde på flere stridspunkter. Hvis Obama skal leve op til sine løfter i sin State of The Union-tale og lede USA ud af krisen og skabe flere arbejdspladser, kan fokus snart komme på den kinesiske valuta. Mange amerikanere mener, at kineserne holder den kunstigt lav for at fremme kinesisk eksport, men Kina har hidtil pure nægtet at lade valutaen stige.

Hvedebrødsdagene mellem Obama og Kina ser med andre ord ud til at være forbi, og flere konflikter venter forude.

bundgaard@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​