Mogens Stiller Kjærgaard - Erhvervsguru med bibel

Mogens Stiller Kjærgaard havde øst af sin "tavse viden".

– Den er ligesom et isbjerg, hvor du kun ser de 10 procent, mens resten er skjult. Den tavse viden, som man har med sig qua sin uddannelse, behøver man ikke plage sine tilhørere direkte med, men det er vigtigt, at den er der. Folk opdager hurtigt, om man ved noget om det, man taler om.

Den 66-årige Mogens Stiller Kjærgaard skulle egentlig have været præst. Det mente hans mor, derhjemme i Risskov i Århus i hvert fald.

– Men jeg ville alt muligt andet, så jeg læste litteratur og dramaturgi og fandt hurtigt ud af, at det var en fejltagelse, og at verden ikke ville gå glip af noget, ved at jeg ikke blev litteraturforsker.

I stedet blev det filosofi, og den nyuddannde filosof blev ansat på Aarhus Universitet, hvor han siden supplerede sin uddannelse med en licentiatgrad i teologi, og – i 1986 – en teologisk doktorgrad.

Ved Aarhus Universitet havde han fået en stilling, hvor han over en to-årig periode skulle forsøge at skabe bedre kontakt mellem universitetsverdenen og erhvervslivet.

– Det kom der ikke meget ud af. Erhvervslivet var åbent og interesseret, men hvor det tog en time at overbevise en erhvervsleder om, at der var fremtid i samarbejde med universitetet, tog det mindst tre gange så lang tid at forsøge at overbevise mine kolleger. De fleste på universitetet var slet ikke interesserede. Kun enkelte kunne se mulighederne.

Men for Mogens Stiller Kjærgaard viste den tidsbegrænsede stilling sig at være "a gift in disguise", som han udtrykker det, en skjult gave. Kontakten med erhvervslederne åbnede hans øjne for de fremtidige muligheder for virksomhedsrådgivning, som med årene skulle gøre ham til guru for erhvervslivets top.

I de bibelske skrifter finder han to modeller for virksomhedsledelse:

– Der er manegement-metoden, som Moses praktiserede, og som derfor kan dokumenteres meget tidlig i den vestlige kultur, og leadership-tankegangen, der ligger til grund for Jesu forkyndelse.

Moses byggede sin ledelse på autoritet og regler – og sanktioner, hvis reglerne ikke blev overholdt. Leader-ship-tænkningen bygger derimod ikke på autoritetstro, systemer og regler.

– Her sættes en ramme, som den enkelte selv forventes at opfylde gennem selvkritik og ved at følge sin samvittighed. Da Jesus i Det Nye Testamente bliver opsøgt af den unge mand, der spørger ham om det største bud i loven, får han at vide, at han skal elske Gud og sin næste som sig selv. Hvordan han så vil opfylde det, er helt og aldeles overladt til den unge mands egen samvittighed. I stedet for den monologiske ledelsesmodel, "jeg tænker og taler – I handler", har vi her en dialogisk ledelsesform uden mange regler og sanktioner, men med meget positiv og negativ feedback.

Leadership-modellen skaber en følelse af frihed og tolerance, men kan også være årsag til angst og frustration, siger Mogens Stiller Kjærgaard:

– For hvornår har man gjort det godt nok?

Men det er denne model, der de sidste mange år har været gældende i dansk erhvervsliv.

Mogens Stiller Kjærgaard husker en gang, hvor han skulle tale om ledelse i en stor halvoffentlig virksomhed.

– Jeg ankom lidt før og bad sekretæren kopiere nogle sider fra mig, men det kunne ikke lade sig gøre, da hun så, at jeg ville have hende til at kopiere fra Bibelen. Så måtte jeg selv i gang.

– Episoden understregede for mig, at man rundtomkring næsten kan møde en infantil respekt for Bibelen. Samtidig har jeg gennem brugen af de bibelske fortællinger fået bekræftet, at de er meget anvendelige, fordi langt de fleste kender dem og kan forholde sig til dem.

steens@kristeligt-dagblad.dk