Loven om landsindsamlinger bliver støvet af

Hvornår ringede Foreningen til mødres og børns Bespisning sidst på døren?

Eller hvornår raslede Damekomiteen dansk jul i Sydslesvig sidst med raslebøsserne?

Det er længe siden. Alligevel optager de stadig plads på listen over de 30 organisationer, der fik ret til at lave landsindsamlinger, da reglerne blev fastsat ved lov i 1971.

Siden har reglerne samlet støv, og nye organisationer som Læger uden Grænser, Frelsens Hær og Hjerteforeningen er kommet til, men uden at få lov til at lave landsindsamlinger.

Det er sket, selvom mange af organisationerne får deres midler via private donationer, og selvom en undersøgelse fra AC Nielsen i 2009 viste, at 71 procent af de danskere, der støtter godgørende formål, gør det gennem landsindsamlinger.

SF ville gøre op med de forældede regler med et beslutningsforslag, der skulle behandles i Folketinget i dag og tegnede til få et flertal.

Men i fredags indkaldte justitsminister Brian Mikkelsen (K) partierne til et møde om forslaget. Han forslog i stedet at nedsætte et udvalg, der skal kulegrave og opdatere hele indsamlingsloven.

Loven har ifølge justitsministeren fungeret efter hensigten i mange år.

"Når jeg imidlertid nu finder, at der kan være grund til at lade et udvalg gennemgå reglerne og overveje ændringer heri, skyldes det naturligvis dels, at jeg har lyttet til de foreninger og organisationer, der har peget på, at reglerne ikke i enhver henseende er hensigtsmæssige og tidssvarende, men også det forhold at der siden 1972 (loven trådte i kraft den 1. januar 1972, red.) er sket en voldsom udvikling i den måde, hvorpå indsamlinger finder sted." skriver Brian Mikkelsen i en mail.