Undervisningsmålene skal være tydelige for eleverne, og der skal løbende og afslutningsvis samles op på det lærte. Endelig skal eleverne have en tydelig, konkret og hurtig feedback. Der skal være så lidt spildtid som muligt, fordi eleverne lærer det, som der bruges tid på i undervisningen. Jo hurtigere læreren når til timens ærinde, jo mere lærer eleverne.

AT LEDE UNDERVISNING handler grundlæggende om at træffe beslutninger og kommunikere. Lærerne skal vælge kvalificeret mellem en række alternativer – for eksempel undervisningsmaterialer – og vide, hvad de vælger til og fra og hvorfor. Disse valg skal kommunikeres, så det giver mening og er interessant for eleverne. Lærerne skal vide noget om, hvordan elever lærer og får lyst til at lære mere. Eksempelvis ved vi, at elever lærer mere matematik ved problemorienteret undervisning, og vi ved, at fortællingen som arbejds- og formidlingsform kan vække elevers historieinteresse.

Klasseledelse er dog meget mere end blot et "teknisk" spørgsmål om de mest effektive metoder til at fremme faglig læring. Undervisning og læring foregår i sociale sammenhænge imellem læreren og eleverne og imellem eleverne indbyrdes. Når mennesker er sammen, er der altid en risiko for, at man taler forbi hinanden, bliver misforstået, tager fejl, bliver udelukket eller bare føler sig udenfor og anderledes.

Sker det for elever i en skoleklasse, så lærer de ikke tilstrækkeligt. Det er dokumenteret, og det må man tage hensyn til. Derfor må læreren også være leder af relationer. Det kræver regler for adfærd i klasserummet. Eleverne skal ikke bare kunne aflæse lærerens forventninger til, hvordan de skal opføre sig. De skal selv bidrage til formulering og håndhævelse af reglerne. Også sanktionerne.

Klasseledelsen skal baseres på få, klare, positive og fremadrettede regler. Skoler kan have op til 100 regler, som eleverne forventes at følge. Dertil kommer elevernes forskellige forudsætninger og paratheder til at forstå og følge regler.

LÆRERNE MÅ BRUGE megen tid på at håndtere konflikter. Tid, der går fra undervisning. Regler skal være handlingsrettede og positive. For eksempel viseregler, hvor visioner som "vis respekt" følges op af "ræk hånden op, når du vil sige noget". Regler skal udtrykke ønsket adfærd og ikke kun det, som der ikke ønskes: "Har jeg ikke sagt, at I ikke må larme." Regler skal være specifikke og observerbare, så der kan følges op på dem. Der skal undervises i, hvad reglerne betyder. Det øger elevernes mulighed for forstå, hvad der forventes. Og der må ikke signaleres forhandlingsmuligheder, hvor disse reelt ikke er til stede: "Gider I tage jeres matematikbøger frem?" Beskeden burde egentlig lyde: "Vær venlige at tage jeres matematikbøger frem."

Klasseledelse kan ikke kun forstås i en amerikansk tradition som classroom management, hvor det drejer sig om ren adfærdsregulering. Men det er også adfærdsregulering. Undersøgelser peger på, at omkring 10 procent af de danske elever mere eller mindre konstant forstyrrer undervisningen.

Intet tyder på, at disse elever lærer sociale kompetencer af sig selv. Ej heller gennem at blive ekskluderet fra undervisningen og klassen. Sociale kompetencer fremmes, når man er sammen med andre socialt kompetente børn og voksne, som man kan spejle sig i. Man kan uddannes til at indgå i en social relation med den enkelte elev og sikre, at eleverne har gode relationer til hinanden. Det kræver en grundlæggende viden om, at alle mennesker – også elever – dagligt har brug for anerkendelse, hvis de skal have lyst til at lære.

Ekskluderes elever fra klassens fællesskab, mister de modet. Eksklusioner kan ske fysisk ved, at de placeres i specialklasse, men også psykisk ved, at deres kammerater ikke vil tale med dem. Lærerne skal hele tiden være opmærksomme på de tegn og gribe ind over for dem. Der findes undervisningsmaterialer, der er velegnede til arbejdet med elevernes relationer til hinanden. Eksempelvis rollespilsøvelser, hvor de lærer at håndtere konflikter. Dem skal lærerne have kendskab til og lære at bruge gennem deres uddannelse. De lærere, som arbejder med elevers sociale kompetencer systematisk og struktureret, opnår de bedste resultater. De gode relationer skaber trivsel, og hvis elever og lærer trives, bliver undervisningen bedre.

MANGE VIL SIKKERT intuitivt have fundet frem til nogle af de samme pointer uden at konsultere forskningen. Forskningens resultater prioriterer dog mellem de forhold, som kan fremme elevernes læring. Den gode undervisning skabes af lærere, som kan lede undervisning, lede læreprocesser og lede sociale relationer.

Læreren kan ikke "overføre" viden til eleverne, men kan inspirere dem ved at være en troværdig rollemodel, der engageret og interesseret præsenterer sin viden og kunnen, så den fremstår klar og interessant.

Undervisningen er en særlig form for dialog, som ikke kan sammenlignes med enhver anden samtale. Den har et formål, nemlig elevernes læring. Dialogens forudsætning er, at den ene part er mere vidende end den anden. Men den skal bygge på fundamentale dialogiske kvaliteter som respekt, tillid, troværdighed og indlevelse i samtalepartneres tankeverden.

Lærere skal kunne holde og fastholde fokus på undervisningens temaer og opgaver og kunne tilrettelægge undervisningen, så den er aktiverende og målrettet. Yderligere skal læreren være i stand til at skabe og opretholde et stimulerende læringsmiljø i klassen ved at kunne håndtere uro og forstyrrelser gennem klar, positiv og fremadrettet regelstyring.

I en tid, hvor arbejdsformer varierer mellem klasseundervisning og projektarbejde, nogle gange på tværs af klasser og årgange, kræver det andre og nye former for ledelseskompetencer. Den logiske konsekvens er, at lærernes uddannelse mest af alt må betragtes som en lederuddannelse med fokus på de kompetencer, som den gode undervisning kræver.

Andreas Rasch-Christensen er videnscenter leder på VIA University College i Århus