- Dannebrog faldt ifølge sagnet ned fra himlen under Valdemar Sejrs korstog til Estland. Flaget i Estlandskrigen var korsriddernes flag. Korset i flaget er det kors, som Jesus blev hængt op på, medens den røde farve symboliserer Jesu udgydte blod, siger Christian Kjellerup Hansen. -
- Gunnar Bach Pedersen/Wikimedia
Christian Kjellerup Hansen |
2. februar 2010
Det danske flag og krucifikset på væggen i Italien er begge udtryk for en del af den kristne kulturarv, påpeger Christian Kjellerup Hansen
I de seneste måneder har der været forskellige kronikker og læserbreve affødt af, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol nu har pålagt Italien at fjerne krucifikser og kors fra væggene i landets skoler. Begrundelsen er, at der er tale om et religiøst symbol.
Dette fik domprovst Steffen Ravn Jørgensen til i en kommentar i Berlingske Tidende at hævde, at også vort danske flag er et kristent symbol, hvilket fik en Torsten Skov til at klargøre sit syn, nemlig: Krucifikset og korset er religiøse symboler, men Dannebrog er det ikke.
Jeg mener, noget må være galt med Torsten Skovs skolelærdom. Dannebrog faldt ifølge sagnet ned fra himlen under Valdemar Sejrs korstog til Estland. Flaget i Estlandskrigen var korsriddernes flag. Korset i flaget er det kors, som Jesus blev hængt op på, medens den røde farve symboliserer Jesu udgydte blod.
De menneskerettigheder, som domstolen anvender, er også kristne. De er udarbejdet i årene 1774-76 af USA?s "Founding Fathers" og er De Forenede Staters grundlov. Disse "Founding Fathers" var blandt andre Benjamin Franklin, Thomas Jefferson, Thomas Paine, John Adams og George Washington.
Det var disse menneskerettigheder, som i 1789 blev brugt rent politisk i den franske revolution som et middel, med hvilket man kunne vælte kongemagten. Men tro ikke, at de franskmænd, som repræsenterede menneskerettighedernes budskab, "frihed, lighed, broderskab", var personer som de nævnte amerikanere. Det var folk med blodplettede hænder, som Marat, Danton, Saint-Just og Robespierre. De havde ikke menneskerettigheder for øje.
Den udarbejdede grundlovs tekst: "Vi erklærer disse sandheder for at være selv-indlysende. At alle mennesker er skabt lige. At de af skaberen er givet visse umistelige rettigheder. At blandt disse rettigheder er retten til livet, retten til frihed, og retten til at søge lykken ...". Alene teksten med reference til "skaberen" er et klart bevis for, at der er tale om en kristen erklæring.
Menneskerettighederne er absolut et stykke kristent kulturgods. Disse menneskerettigheder blev ved oprettelsen af De Forenede Nationer af USA indarbejdet i FN's grundlæggende budskab. Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg arbejder derfor efter regler, som er en del af vor vestlige samfunds kristne kulturarv.
Nu har domstolen i Strasbourg så afsagt den dom om, at krucifikset i de italienske skoler skal tages ned fra væggene, fordi det støder folk med en anden religiøs opfattelse end den kristne. Efter min mening er dommen fejlagtig.
NÅR MAN som jeg har levet og arbejdet i Italien i 30 år, er man helt klar over, at såvel krucifikset som korset simpelthen er en del af landets kulturarv. Endskønt katolik er den almindelige italiener ikke mere troende end danskeren. Han betragter kirken og religionen en del af landets kultur.
En meget stor del af de italienske skoler, gymnasier og universiteter er katolske. Det er stadig sådan, at elever fra disse institutioner normalt er bedre uddannet end elever fra landets kommuneskoler. Skolevæsenet i Italien blev da også for alvor sat i gang af den katolske præst Don Bosco (Johannes Jørgensen har skrevet en bog om ham). Jeg har selv to børn, som har gået i katolske skoler. De er ikke blevet katolikker.
Jeg kan derfor kun konkludere, at såvel det danske flag som krucifikset på væggen i Italien er en del af den kristne kulturarv. Det er menneskerettighederne også.
Der har i debatten herhjemme været henvist til, at Italien har en lov om, at landet er sekulært, og at krucifikset ikke hører hjemme i offentlige kontorer. Det er imidlertid ikke obligatorisk at fjerne sådanne krucifikser eller kors. Hvor meget og hvor lidt den enkelte vil lægge i såvel krucifikset som korset og det danske flag, står selvfølgelig enhver frit for. Det er imidlertid uomtvisteligt, at de alle har rødder i kristendommen.
Christian Kjellerup Hansen,
skibsreder,
Krathusvej 2, Frederiksværk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad