Nu skal biskopperne arbejde mindre

Engang kunne en dansk biskop sidde i bispestolen på livstid – der er i historien eksempler på biskopper, som har holdt 100-års fødselsdag i embedet. I dag er grænsen sat ved de 70 år, uanset hvornår biskoppen er ansat. Men hvis det står til kirkeministeren, så skal en biskop nu maksimalt bestride sit embede i 12 år, inden nye kræfter skal iføre sig bispekåben.

Forslaget er en del af regeringsgrundlaget. Derfor har Birthe Rønn Hornbech (V) netop fremsat den nye lov i Folketinget efter længere tids debat, udvalgsarbejde og betænkning, samt høringsrunder hos blandt andet biskopper, Den Danske Præsteforening, Provsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd. Der er positive tilkendegivelser blandt foreningerne, men hos biskopperne deler vandene sig med fem på hver side, men med forskellige begrundelser og vægtlægning, viser en gennemgang af de offentliggjorte høringssvar.

– Det er ikke, fordi jeg er imod åremålsansættelser som sådan, siger biskop i Fyens Stift Kresten Drejer-gaard, som i Kirkeministeriets betænkning om biskoppernes åremålsansættelse har fået indføjet en mindretalsudtalelse.

– At sætte biskopperne på et bestemt åremål skal have en hensigtsmæssighed. Og jeg savner simpelthen en begrundelse for, hvorfor det skal være sådan. Der er ikke noget teologisk, som er til hinder, men der er tale om en underlig vilkårlig lovgivning som ansætter biskopperne på åremål, men for eksempel ikke provsterne. Jeg har også den principielle indvending imod forslaget, at det altså tager sin tid at opbygge et personkendskab både i og uden for kirken, og når man så som biskop netop er nået dertil, så skal man holde op, siger Kresten Drejergaard.