Portostigninger, ingen post om mandagen, og tre dage fra et brev bliver afsendt og puttet i postkassen, til det er fremme ved modtageren. Det er nogle af de idéer, som transportminister Lars Barfoed (K) luftede i søndags for at forberede nationen på, at fremtiden kan byde på en helt anderledes service fra postvæsenet end den, vi er bekendte med i dag.

Hvis transportministerens udspil bliver gennemført, vil det være en klar forringelse af den service, vi som borgere er vant til her i kongeriget. Begrundelsen for den forringede service fra ministeren er sådan set reel nok. Med fremkomsten af internet og e-mail falder det samlede antal af breve, vi fysisk sender til hinanden, markant.

Den udvikling lægger selvfølgelig et pres på postvæsenet, der i effektivitetens navn ikke vil kunne forsvare at bruge de samme ressourcer som før på at opretholde den samme grad af service – men nu med færre breve.

Spørgsmålet er dog, om transportministeren ser denne udvikling i den rette optik. Han er som bekendt minister i en borgerlig regering, der i sine år ved magten har lagt stor vægt på liberaliseringer og effektiviseringer af det danske samfund.

I et samfund som det danske har det på mange områder været sundt eller tiltrængt med stramninger af diverse serviceområder. Med en evigt voksende offentlig sektor og et af de højeste skattetryk i verden må diskussionen om effektivisering aldrig stoppe i Danmark. Kan det her gøres på en mere hensigtsmæssig måde eller bare billigere?

Sådan skal vi som nation naturligvis blive ved med at spørge, og regeringens ønske om effektiviseringer har i det lys ført til en række privatiseringer i Danmark.

På et tidspunkt kommer der dog en grænse for den diskussion, en grænse, hvor man bare ikke kan presse citronen mere. Hvor kravet om mere effektivisering ikke længere kan honoreres, hvis en service fortsat skal kunne eksistere.

Postvæsenet i Danmark blev oprettet i 1624, og det har siden været en del af sammenhængskraften i det danske samfund. Med årene er det også blevet en civiliserende service, som alle borgere har kunnet regne med – selv i landets yderområder.

At uddeling af post nu ikke længere er "rentabel" på samme måde som før, skal naturligvis ikke forties. Men økonomi og effektivitet er bare ikke de eneste parametre, der skal bruges i den analyse. Hvis den daglige post falder bort, vil det forringe dagligdagen for mange danske borgere. Livet på landet vil endnu engang stå for skud og blive mindre attraktivt, end det er nu. Økonomisk set er denne udvikling bedst, men er det nu også det Danmark, vi gerne vil have?