Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Dansk præst i Norge: Drik alkohol før dåben til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk præst i Norge: Drik alkohol før dåben

Der er stor forskel på drikkekulturen i Norge og Danmark, siger dansk præst i Norge. -

- Colourbox

6 debatindlæg Hold mig opdateret

Med et alternativt alkoholråd til dåbsforældre er en dansk præst i Norge kommet i mediernes søgelys

Skrig og skrål fra et dåbsbarn kan få sveden frem på panden hos ethvert forældrepar, når de står i kirken og lader deres barn døbe. Det ved den danske præst Carsten Wind Hansen, der er ansat i Høyanger Kirke i Norge, af erfaring. Derfor giver han de vordende dåbsforældre et lille råd med på vejen, når de møder op til dåbssamtale.

Og rådet er ganske simpelt: Drik lidt alkohol aftenen før dåben.

Alkohol mod nervøsitet
Præstens råd har fået den samlede norske presse til at spærre øjnene op, for i vort naboland mod nord har man et noget strengere forhold til alkohol end i Danmark. Og hele dagen i går måtte Carsten Wind Hansen således svare på spørgsmål fra norske tv-stationer og aviser, fortæller han til Kristeligt Dagblad.dk.

- Nordmænd kan nogle gange være lidt spændte inden dåben. For at få blødt op for stemningen, fortæller jeg dåbsforældrene, at de aftenen før dåben kan tage et glas vin for at nedsætte nervøsiteten, og jeg siger også, at de kan amme barnet lige før dåben i kirken, siger han og gør det klart, at han bestemt ikke opfordrer til, at forældrene skal drikke sig berusede.

Annonce
- Det vigtigste for mig er, at alle får en god oplevelse til dåben, og mit råd er givet med et lille glimt i øjet, siger præsten, der erkender, at nordmændene næppe er vant til så liberale præster som ham.

Vant til konflikter
En del af kritikken af den danske præst går på, at han ikke ser noget forkert i, at selv ammende kvinder drikker et enkelt glas vin. Jørg Mørland fra Folkehelseinstituttet siger til NRK, at rådet fra Carsten Wind Hansen er ”alkoholfysiologisk nonsens”, fordi vinen måske nok får moderen til at slappe af, men at det ikke vil gøre barnet tilsvarende roligt.

Det er ikke første gang, at Carsten Wind Hansen oplever negativ respons på sit præstearbejde. Inden han for halvandet år siden rejste til Norge for at blive præst, arbejdede han i den danske folkekirke i Biersted i Nordjylland. Her kom han gentagne gange på kant med menighedsrådet, efter flere alternative tiltag, som da han lavede ”Bølgen” til et bryllup og udskrev en konkurrence i kirkebladet for konfirmander, hvor de kunne vinde en kasse sodavand.

Lovlydige nordmænd
Nu er han havnet på forsiderne af de norske aviser på grund af sit frimodige forslag, og det havde han bestemt ikke forudset. Men han har dog et gæt på, hvorfor medierne har fundet det så interessant.
- Der er stor forskel på drikkekulturen i Norge og Danmark. Og så er de i Norge meget lovlydige. Ingen kunne finde på at køre bil, bare de har drukket en halv genstand. Selvfølgelig heller ikke mig, slutter han grinende.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Dansk præst i Norge: Drik alkohol før dåben ...ABSOLUT NEJ

niels anton daam, publiceret d.02/02 16:30 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dansk præst i Norge: Drik alkohol før dåben
Man kunne jo nok have foreslået andre og bedre ting,
der kan berolige deltagerne i dåben,
bl.a. hav en sutflaske med og en sut, det beroliger dåbsbarnet.

og til forældrene, deltag i nogle gudstjenester og hvis muligt også i en barnedåb i kirken, så ved i hvordan det foregår.

den med alkohol vil jeg fraråde, hvad nu hvis politiet stopper jer på vejen, og chaufføren,- der er dåbsbarnets fader - siger alkoholen er ordineret af sognepræsten.

hvad man spiser og drikker under middagen bagefter, skal jeg ikke blande mig i, meN jeg vil absolut fraråde at dæmpe nervøsitet med alkohol.

niels anton dam
kristendemokraterne i vordingborg kommune
Del Link

Re: Dansk præst i Norge: Drik alkohol før dåben ...ABSOLUT NEJ

Nederby Jessen, publiceret d.02/02 16:46 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dansk præst i Norge: Drik alkohol før dåben
Det mest forargelige i denne historie er næsten, at Kristeligt Dagblad "føler sig kaldet" til at bringe historien som en sensationshistorie. Lad dog BT og Ekstrabladet om det og hold jer for gode til at bringe sådan en historie Kristeligt Dagblad.

Når det så er sagt, så er det ikke smart at opfordre en ammende kvinde til at drikke alkohol. Det går jo lige i mælken.

Er meget enig med Niels Anton Dam i, at man må finde andre måder til berolige barnet - og dåbsforældrene. Hvorfor være så nervøse for en dåbshandling? Er det fordi man kommer for lidt i kirken, kender for lidt til "forretningsgangen" og gør dåben til noget mere og andet, end den er.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: Dansk præst i Norge: Drik alkohol før dåben ...ABSOLUT NEJ

krullll, publiceret d.02/02 22:56 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dansk præst i Norge: Drik alkohol før dåben
Et glas vin dagen før dæmper ikke nerverne så rådet er helt nyttesløs. og promiller måler du næppe mange af klokken 10 næste morgen.

Er det bare mig eller er det normalt at blive nervøs til en barnedåb? Det er måske bare mig der har prøvet det for mange gange...
Del Link

Re: Dansk præst i Norge: Drik alkohol før dåben ...ABSOLUT NEJ

Nederby Jessen, publiceret d.03/02 10:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dansk præst i Norge: Drik alkohol før dåben
Det er det sikkert ikke, Krulll, men gør det noget, at man er lidt nervøs?

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: Dansk præst i Norge: Drik alkohol før dåben ABSOLUT JA

Miles, publiceret d.03/02 22:26 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dansk præst i Norge: Drik alkohol før dåben
Selvfølgelig skal man ta sig et glas vin aftenen før dåben hvis man har lyst til det. Tvivler på at et glas vin beroliger mor særligt meget og påvirker næppe kørslen eller amning dagen efter!
Jeg må sige at jeg synes det er dejligt forfriskende med en moderne præst.
Hvis vi havde lidt flere af den slags præster, kunne det jo være at dåbsforældre og andre kom i kirken andre søndage end lige på dåbsdagen.
Del Link

Re: Dansk præst i Norge: Drik alkohol før dåben ABSOLUT JA

Karlo Brondbjerg, publiceret d.04/02 15:48 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dansk præst i Norge: Drik alkohol før dåben
Så vidt jeg ved er det ikke godt for amningen at drikke alkohol.
Barnets immunsystem er slet ikke forberedt på alkohol. Alle former for fremmedstoffer skal helst undgås. Modermælk var, er og bliver det bedste for barnet.

Før og efter dåben kan forældrerne ofte gå en tur med barnet, f.eks. i et tilstødende lokale.

Som regelmæssig kirkegænger finder jeg barnedåb livsbekræftende, jeg er mere ked af børn der evt. støjer meget under gudstjenesten.
Karlo Brondbjerg
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock