Overvågning støder man på mange steder i det danske samfund, og det er også blevet dagligdag i flere religiøse samfund. Nogle har brugt videoovervågning og vagter i mange år, mens andre har planer om at anskaffe det.

Islamisk Trossamfund, der holder til på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter, benytter sig i øjeblikket af et korps af frivillige, der holder vagt ved moskeen ved særlige begivenheder, eksempelvis hvis der er varslet demonstrationer i området. Men trossamfundet har planer om at anskaffe et videoovervågningssystem, fortæller Mohamed Nehme, der er pressesekretær i organisationen.

- Det kan få folk til at tænke sig om, inden de begår dumheder, og det kan forebygge et eventuelt attentat, siger han.

Flere gange har Islamisk Trossamfund oplevet, at der er blevet smidt sten mod moskeen og skrevet på murene. Organisationen får også jævnligt trusselbreve, især i kølvandet på begivenheder som tegninge-krisen.

Ved Nusrat Djahan-moskeen i Hvidovre blev der for cirka et år siden indført kameraovervågning.

- Vi har gjort det for en sikkerheds skyld, så vi kan holde øje med, hvad der foregår på vores område. Det er noget, vi har gjort på eget initiativ, fortæller Naimatullah Basharat, der er imam ved moskeen.

Hos Det Mosaiske Troessamfund har der været overvågning, siden der i 1985 blev sprængt en bombe uden for synagogen i Krystalgade i København.

- Vi har overvågning de steder, hvor vi har institutioner. Det foregår både med video og gennem politiet og vores egne personer, der holder vagt, siger overrabbiner Bent Lexner.

Han påpeger, at trusselniveauet varierer afhængigt af begivenheder i udlandet og politiets vurderinger, men at der er sket en ændring siden 11. september 2001.

- Der er foregået nogle ting i verden, der har gjort, at spørgsmålet om sikkerhed er blevet endnu mere aktuelt nu end for 10-15 år siden. Antallet af terrorhandlinger er højere efter 9/11, siger Bent Lexner.