Mogens Kjær |
3. februar 2010
Den store missionskonference i Århus var præget af et aldrende vestligt engagement, mens den fattige del af verden var stort set fraværende, påpeger Mogens Kjær, generalsekretær i Danmission
KONFERENCEN I ÅRHUS i sidste uge om kirke og mission i det nye årtusindes multireligiøsitet var god og givende. Vi mødte nogle af den vestlige verdens største eksperter på området, blev udfordret og fik inspiration til at udvikle kirkeliv og finde nye veje i mission.
Konferencen var en opfølgning på missionskonferencen i Edinburgh i 1910, som fik stor betydning for det efterfølgende kirkesamarbejde og missionsarbejde. Mødet i 1910 var et udpræget hvidt møde, næsten alle deltagere var fra Europa og USA, og der var, så vidt jeg husker, kun en enkelt afrikaner, som kulturelt var meget vestlig, og nogle få asiater.
Desværre gentog dette sig i Århus. Her var der ikke en eneste sort afrikaner til stede og endnu færre asiater end i 1910. Det, vi mødte, var derfor et aldrende vestligt engagement i mission, med mission i cyberspace for de yngre, men også det er meget vestligt, og slet ikke et møde med den dynamik og praksis, som findes i de voksende kirker i syd.
Her ville konferencen med fordel have kunnet trække på missionsselskabernes forbindelser til de udfordrende teologiske miljøer i syd og øst. Vi blev godt nok ret sent bedt om at sponsere nogle deltagere fra Asien, men det var efter vores vurdering ikke de rigtige folk at sende.
Og så blev vi spanket endnu engang. Rigtig mange foredrag handlede om Jesu mission blandt de fattige og udstødte, om hans åbne bordfællesskab med synderne. Som det blev sagt, hvis Jesus kom i dag, ville vi finde ham i en bøssebar i San Francisco. Skal vi til at gå på bøssebar for at møde Vor Herre? Man har godt nok hørt om folk fra forstæderne, der gør det. Åbenbart finder vi ikke Jesus i et af de pæne kvarterer, vi velbjærgede lever i.
Missionen har i de sidste årtier ændret sig til igen at blive de fattiges mission blandt verdens fattige. Og det kan vi velbjærgede så kommentere på ved en fin konference. Men det er da en udfordring. Jeg savnede at høre de fattiges egen røst på konferencen. Jeg savnede at blive mere inddraget i den nye missionsvirkelighed i syd og øst. Og jeg savnede at få nogle svar på, hvad vi, der er rige, skal gøre som deltagere i Guds mission i verden.
Mogens Kjær er generalsekretær i Danmission