Der er sket en burkanisering af dansk politik

I de mange portrætter af Niels Helveg Petersen i mapperne er der to faste komponenter: Skakbordet på hans kontorer og ordene "Ja, tja, bum, bum, bum". De tegner billedet af taktikeren, der var afgørende for regeringsmagten i 1980'erne og 1990'erne. I første omgang da han i 1981 vurderede Socialdemokratiets daværende statsminister Anker Jørgensen som ude af stand til at redde Danmark fra den økonomiske afgrund og banede vejen for Poul Schlüters borgerlige regering.

"Ja, tja, bum, bum, bum" faldt, da han efter folketingsvalget i 1987 blev spurgt af en journalist, om han hellere så Svend Jakobsen som socialdemokratisk leder end Svend Auken. I 1991 gjorde han det klart for Poul Nyrup Rasmussen, at han støttede ham i et opgør med Svend Auken i Socialdemokratiet.

– Skæbnen ville, at Det Radikale Venstre ved forskellige lejligheder blev udslagsgivende for regeringsmagten, siger Niels Helveg Petersen.

Det er misvisende, indvender han, når han på baggrund af det efterfølgende formandsopgør i 1992 kaldes for den pæne, men brutale mand.

– Sådan noget opfatter jeg egentlig ikke som særlig brutalt. Den type beslutninger påkalder sig stor interesse, men bag diskussionen om personer lå overvejelser af politisk art. Om overordnede retninger. Og at vælge retning opfatter jeg ikke som brutalt. Der lå en politisk analyse bag, og så må personspørgsmål indrette sig, siger han og sammenfatter:

– Man udvikler over årene en evne til at se fremad. Det, som nogle kan udlægge som kynisme, er, at jeg har en ret veludviklet evne til at analysere en politisk situation og se fremad.

Resultaterne er afgørende, og Niels Helveg Petersen vil gerne huskes for to. Det ene er fra tiden som økonomiminister fra 1988 til 1990, hvor han var med til at finde kuren mod Danmarks kroniske underskud på betalingsbalancen fra 1963 til 1990.

– Vi levede over evne og gældsatte os på fremtidige generationers bekostning. Det var for mig ikke bare et økonomisk problem, men rejste fundamentale spørgsmål om landets evne til at regere sig selv. Ebbe Kløvedal Reich sagde, at det var så åndløst bare at diskutere købmandsregningen. Ja, det var en åndløs opgave at få orden i købmandsregningen, men jeg opfattede det også som et moralsk problem, siger han.

Det andet resultat er fra tiden som udenrigsminister fra 1993 til 2000, hvor han var med til at bane vejen for optagelsen af østeuropæiske lande i EU og Nato.

– Det blev realiseret senere, men det er ligegyldigt, fordi sporene blev lagt ud i min tid. Når vi ser rigtig langt, så er udvidelsen af EU og Nato ensbetydende med, at der i dag ikke er territoriale trusler mod Danmark. Det ændrer grundvilkårene vores lands eksistens.

Det er to store ting, som du gerne vil huskes for. Er der omvendt noget, som folk gerne må glemme?

– Nej. Tja. Det er der sådan set ikke. Næh, egentlig ikke. Jeg går ikke og fortryder. Det kan man ikke i politik. Man kan gøre sig umage med beslutningerne og må leve med konsekvenserne.

Derimod beklager Niels Helveg Petersen forandringerne i politik fra 1966 til 2010. Kampen om indflydelse er stadig grundstoffet, men tempoet er eksploderet.

– Det handler om den fantastiske udvikling i mediebilledet. Dengang udkom aviserne og tv-avisen en gang om dagen, mens radioavisen kom et par gange. I dag er der deadline hvert sekund. Det er en markant ændring af hele samfundet og i høj grad det politiske billede. På godt og ondt. Men den store risiko er, at folk ikke får tænkt sig ordentligt om, siger han.

For mange politikere bliver det primære mål at tage sig godt ud i medierne, mener han. Derfor ansættes de medierådgivere, som han ser på med ubehag. De interesserer sig ikke for substansen, men for arbejdsgiverens fremtræden. Det fjerner fokus fra de ubehagelige, men nødvendige politiske beslutninger.

– Der er sket en burkanisering af dansk politik. Man skaber problemer, der ikke eksisterer. Regeringen vil for eksempel ikke have burkaklædte lærere i skolen, men det er nemt at løse, fordi vi aldrig har haft det, siger han og tilføjer, at de sidste 10-12 års udlændingedebat falder i samme kategori.

Det er især på grund af De Radikales ståsted i denne debat, at partiets tidligere afgørende position er mistet.

– Den har siden 2001 været forandret, fordi vi ikke længere er udslagsgivende. Regeringen har valgt at binde sig til Dansk Folkeparti. Det skaber et særligt problem for Det Radikale Venstre, hvor vælgere på sin vis har været forkælede med, at vi har haft stor indflydelse. Det har givet os nogle omstillingsproblemer at fungere i en rolle, som ikke er den klassiske. Men den nuværende situation med det nuværende flertal holder op, og mere normale tilstande kommer til at indtræde, siger Helveg Petersen.

Søren Krarup fra Dansk Folkeparti beskriver De Radikale som fortabte. Fordi partiet ikke kan flytte sig i udlændingespørgsmålet eller blive enige med S og SF. Niels Helveg Petersen er fortrøstningsfuld:

– Det bliver et forhandlingsspørgsmål efter næste folketingsvalg, hvor jeg ikke deltager, så det vil jeg ikke interessere mig så meget for hér. Men jeg tror, det bliver nødvendigt, at der fortsat vil være et parti som Det Radikale Venstre, der tør gå imod.

Til den tid sker også et generationsskifte i den radikale folketingsgruppe. Ud træder Niels Helveg Petersen, Lone Dybkjær, Bente Dahl og Jørgen Poulsen. Ind kommer måske Rasmus Helveg Petersen, der er søn af Niels Helveg Petersen og opstillet i Holbæk-kredsen. I så fald viderefører han familietraditionen i radikal politik. Niels Helveg Petersens fader var Kristen Helveg Petersen, undervisnings- og kulturminister og central kraft bag bogen og bevægelsen Oprør fra midten. Moderen, Lilly Helveg Petersen, var borgmester i København. Hustruen, Kirsten Lee, er tidligere folketingsmedlem. Det samme er sønnen Morten Helveg Petersen.

– Men jeg har ingen dynastiske ambitioner. Det er ingen naturlov, at der er en Helveg Petersen på Borgen, siger Helveg Petersen.

De to sidste skudsmål, som han forholder sig til, er, at han er blevet kaldt doven og en livsnyder. Det første af anonyme kilder i Det Fri Aktuelt i 1989. Det andet af Udenrigsminister Per Stig Møller (K) i et 70-årsfødselsdagsportræt sidste år.

– Dovenskab? Hvis man tæller timer, som jeg bruger på politik, så er det en vanvittig betegnelse. Jeg vil erkende, at jeg er flegmatisk af natur. Jeg vil ikke betegne mig selv som dynamisk – jeg er mere eftertænksom. Og synes, at der er megen nytteløs løben frem og tilbage i politik. Livsnyder vil jeg gerne vedkende mig at være. Jeg synes, at livet er dejligt, og der er mange ting, man skal nyde.

Efter næste folketingsvalg vil Niels Helveg Petersen nyde livet med familie, sport og fortsat offentlig debat.

beck@kristeligt-dagblad.dk