I et særlig spor på den århusianske konference præsenterede religions- og medieforskere de nyeste resultater inden for studier af tro på internettet. Dette religionskort fra hjemmesiden floatingsheep.org blev fremhævet af medieprofessor Knut Lundby fra Oslo som et eksempel på, hvordan ny teknologi kan dokumentere og afsløre bevægelser i virkelighedens religiøse verden. Her i form af omtaler af navnet Jesus blandt internetbrugere verden over. -- Illustration fra internettet.
-
Morten Thomsen Højsgaard |
3. februar 2010
Kirken som institution har det svært i en digital verden, men troen og den religiøse søgen lever og har det godt, viste ny forskning på kirke- og missionskonference
Jesus er den Gud, der har den største udbredelse i verden i dag. Det viser en ny opgørelse over internettets religionsgeografi. Ved hjælp af avanceret teknologi samler opgørelsen oplysninger fra millioner af småbidder af kommunikation om tro på internettet fra hele verden. Og resultatet bliver en række kort, der dokumenterer, hvor i verden mennesker i praksis taler mest om Jesus, Buddha, Allah eller andre af religionernes største skikkelser.
Medieprofessor Knut Lundby fra Oslo, som præsenterede de nye religionskort i sin hovedtale ved den store kirke- og missionskonference i Århus, er begejstret for den nye teknologi.
– Disse kort skiller sig klart ud fra andre kort over kristendommens og andre religioners udbredelse, som typisk er baseret på oplysninger fra trossamfundene selv. De nye kort viser i stedet, hvor de mennesker befinder sig, som rent faktisk selv taler om Allah, Buddha eller Jesus på internettet, siger Knut Lundby, der selv i en menneskealder har været en af Nordens førende forskere i samspillet mellem nye medier, kultur og religion.
Mens dr. Kenneth Ross fra Edinburgh har brugt års forskningstid på at fremstille og udgive tilsvarende fysiske kort over kristendommens udbredelse i bogform, kan internettet altså nu frembringe tilsvarende resultater hurtigere, billigere og med konstant mulighed for opdatering. Hovedpointen er den samme, når man ser både på de gamle og de nye kort.
Kristendommen flytter tyngdepunkt mod syd og mod øst. Samtidig viser nærmere analyser, at kristentroen forandrer sig kolossalt, især i den vestlige del af verden.
– De vestlige kirker er i problemer. Jeg behøver næsten ikke sige det. For I ved det allerede. Unge forlader kirken. Individualismen regerer. Folk vil selv vælge, sagde Knut Lundby i sin hovedtale, der byggede på studier af religiøst materiale fra internettet.
– Problemet for kirkerne på nettet er, at de sjældent appellerer til andre end dem, der i forvejen er interesserede, tilføjede Lundby.
I 2001 var Københavns Universitet vært for den første internationale konference om religion og computermedieret kommunikation. I sidste uge samlede en lille snes forskere inden for samme felt sig atter på dansk grund for at koble studierne af det nye medie sammen med teologiens arbejde med kirkens nye rolle i en stadig mere multireligiøs verden. Der var og er mange overlap.
Kirken som institution spiller en stadig mindre rolle, mens troen i sig selv og den religiøse søgen stadig lever og har det godt, viste flere oplæg om for eksempel nye cyberkirker eller etablerede kirkers forsøg med at bruge Facebook eller andre af de såkaldte sociale medier. Jesus bliver altså nok nævnt, også i den digitale verden, men det er på ingen måde præsterne, der har patent på det.
Tilbage i 1996 var professor i filosofi og kommunikation Charles Ess med til at udgive en banebrydende artikelsamling om tro og retorik i en digital verden. I dag er Charles Ess blevet medieprofessor ved Aarhus Universitet og kommer i øvrigt jævnligt i Gellerup Kirke. Han ser hele den religiøse og digitale udvikling som udtryk for en historisk tendens, hvor etablerede medier som bogen, radioen eller fjernsynet hele tiden udfordres af nye medier og nye måder at kommunikere på.
– Vi får med internettet en ny form for skriftlighed, som i sin stil læner sig op ad den mundtlige kommunikation. Denne særlige, nye genre skal vi nu lære at forstå bedre. Men historisk er nye typer af medier dog konstant kommet til og har suppleret ældre former for kommunikation uden nødvendigvis at fjerne de gamle medier helt, sagde han.
Lektor Stefan Gelfgren fra universitetet i Umeå har skrevet en idéhistorisk ph.d.-afhandling om det svenske svar på Indre Mission, men nu skal han til at kortlægge de såkaldte avatarer, der ikke bare er populære i storfilm fra Hollywood, men også er blevet en dynamisk og grafisk spændstig del af det hurtigt voksende religiøse landskab på internettet. Han ser dog mange lighedtræk mellem fortidens og nutidens missionsindustri.
– Før og nu handler det om at være, hvor folk er, at kommunikere på en vedkommende facon og i et sprog, som folk forstår, sagde Stefan Gelfgren – og medvirkede dermed også til, at den ambitiøse konference i Århus kunne sætte et nyt og kraftigt nordisk fingeraftryk på den internationale forskning i kirke og digital kommunikation i det 21. århundrede.
hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dkLEDER SIDE 10
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad