FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Danmark

Læger samles i spirituelt netværk

03. feb 2010 12:58 Spirituelt orienterede læger samles i nyt netværk. Fint at sætte fokus på det mentales betydning, men pas på, at det ikke ender i kvaksalveri, advarer lægeformand

Kommentér
Share
Links
Morten Rasmussen
Morten RasmussenArtikler
Profil
Jannie Iwankow Søgaard
BilledeArtikler
Profil
Denne artikels emneord
Udskriv
Tip en ven
Billede
Med netværket Spirituelt Orienterede Læger i Danmark, forkortet Solidanmark, håber en gruppe læger nu at skabe større forståelse for de spirituelle sider af behandlingen. Modelfoto. F.Destoc/PHOTOPQR/LE TELEGRAMME

Der er ting, der hverken kan måles i blodet eller mærkes på pulsen, men som stadig har betydning for patienternes velbefindende i det danske sundhedssystem. Det mener i hvert fald 22 læger fra forskellige dele af det autoriserede behandlingssystem, som har fundet sammen i netværket Spirituelt Orienterede Læger i Danmark, der har eksisteret siden sidste forår og nu tæller 22 medlemmer.

Spiritualitet er et behov
Ifølge netværkets hjemmeside er formålet med netværket at skabe et forum, hvor medlemmerne kan udveksle tanker, idéer og erfaringer i håbet om at skabe en forbindelse mellem den etablerede lægeverden og det spirituelle.

Et af medlemmerne er læge Gunda Jensen. Hun så gerne, at man blandt andet på sygehusenes terminalafsnit, hvor patienter ligger for døden, var mere åben over for de indlagtes spirituelle ønsker og behov.

- Jeg synes ikke, at man kan trække sig som læge, hvis en terminalpatient gerne vil tale spirituelt, og det har mange døende eller alvorligt syge faktisk et behov for, siger hun.

Annonce
Og behovet for at trække en tyk streg mellem de to områder, har Gunda Jensen slet ikke.

- For mig handler det ikke om at træffe et valg mellem det naturvidenskabelige og det spirituelle. Jeg ved, at når jeg arbejder som læge, forventes det, at jeg holder mig til det, jeg lærte i mit studium, og det gør jeg sandelig også, siger hun og slår fast, at det spirituelle aldrig erstatter det naturvidenskabelige.

Følelseslivet glemmes
På Videns- og Forskningscenteret for Alternativ Behandling (ViFAB), der arbejder for at skabe dialog mellem det etablerede sundhedssystem og det alternative, ser formand for bestyrelsen Dr. med. Jens Christian Djuurhus med positive øjne på netværket.

- Det gør bestemt ikke noget, at der er personer, der åbner for noget nyt. Det vigtigste er, at vi stadigvæk holder os til at helbrede, lindre og trøste, siger han og tilføjer, at der i dag kan være en tilbøjelighed til, at man i effektivitetens navn glemmer patientens almene velbefindende.

Tidligere formand for Etisk Råd læge Ole Hartling synes, det er rigtigt at være opmærksom på åndelige behov hos patienter, der befinder sig i en eksistentiel krise. Men man må aldrig trække noget ned over hovedet på patienterne. Det Etiske Råd har udgivet en redegørelse om emnet.

- Hvis man mærker trangen hos patienten, er det fint at tale for eksempel religiøst, men det må aldrig få karakter af, at noget påtvinges patienten. Emnet er følsomt og skal behandles med blufærdighed, siger han.

Heller ikke Yves Sales, formand for Lægeforeningen, ser umiddelbart noget problem i det nye netværk. Han mener dog samtidig, at langt de fleste læger allerede i dag er bevidste om det mentales betydning for behandlingen og henviser blandt andet til, hvordan man i afprøvningen af ny medicin anvender såkaldte placebo-midler, altså umiddelbart virkningsløs medicin, såsom kalktabletter.

- Som læger ved vi, at alene troen på behandling kan flytte selv ganske store bjerge, og derfor er vi opmærksomme på også at tage hensyn til den enkelte patients behov, fysisk og mentalt. Men det er vigtigt, at vi tager udgangspunkt i det vi ved, så det ikke ender som kvaksalveri, siger Yves Salves, der samtidig undrer sig lidt over det nye netværks udmeldinger.

- Jeg har blandt andet set, at de efterlyser en større forståelse for akupunktur og alternativ medicin. Men ingen af disse kan vel kategoriseres som spirituelle fænomener. Akupunktur er en behandlingsform, der vinder stadig større udbredelse, og som baserer sig på nogle rent fysiske påvirkninger. Alternativ medicin er i bedste fald virkningsløst og som regel udokumenteret nonsens, som i mine øjne ikke handler om patientens spirituelle behov, siger Yves Sales.

Anonymitet er uklogt
I det spirituelle netværk er det ikke alle, der ligesom Gunda Jensen ønsker at stå offentligt frem med navn. 12 ud af 22 ønsker anonymitet, og det er der ifølge hende selv en ganske enkelt årsag til.

- Folk ønsker at optræde anonymt, fordi holdningen på sygehusene er meget naturvidenskabelig, og man kommer meget let til at stå udenfor, hvis man siger noget om spiritualitet, forklarer hun.

Behovet for at være anonym bør overvejes, mener Ole Hartling.

- Det er sikkert, fordi de er bange for at blive betragtet som sværmere. Men netop for at slippe af med det prædikat burde de stå frem og åbent fortælle, hvad det er, de går ind for, slutter han.

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
DR foretog live-vielse af homoseksuelle
Derfor kan selv Jesus blive et problem for folkekirken
Flere og flere sultne amerikanere
Genstandsgrænser vildleder de ældre
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 


Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
- Troen er brændstoffet i mit liv
Hvorfor faste fra olivenolie?
Sådan foregik Jesu lidelse og død
- Vi vil være kirke for byen
Nu skal alterbrødet have smiley

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: