I sine præmisser for dommen pointerer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dog, at det aktuelle lovbrud ikke skyldes Tyrkiets afvisning af at skrive "alevi" på id-kortet, men udspringer af selve det faktum, at Sinan Isiks id-kort indeholdt en rubrik til religion, uanset om den skulle udfyldes eller ej.

– Dommen ligger i klar forlængelse af den praksis, man ønsker at håndhæve inden for europæisk ret. Europa bevæger sig væk fra enhver registrering af religiøse tilhørsforhold. Det er politisk og juridisk følsomt, siger Lisbet Christoffersen, lektor ved Roskilde Universitet og adjungeret professor i religionsret ved Københavns Universitet.

Lisbet Christoffersen peger på, at der derimod i de lande, der kom ud af Det Osmanniske Rige, herunder Tyrkiet, er en tradition for at registrere religion. Det skyldes, at Det Osmanniske Rige byggede på Millet-systemet, hvor den religion, man var født ind i, samtidig afgjorde, hvilket retssystem man hørte under.

I praksis indebærer tirsdagens dom, at Tyrkiet bør slette feltet for "religion" på sine id-kort. Det har ikke været muligt at få overblik over, hvor mange andre af de 47 lande, der har skrevet under på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der anvender id-kort med samme type felter. I EU er det dog forbudt at registrere religiøst tilhørsforhold.

Dommen viser, at Tyrkiet stadig har et problem med menneskerettigheder. Sidste år var Tyrkiet det land, der med 341 domme blev dømt for flest brud på konventionen. Rusland kom på andenpladsen.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk