Arbejdsløse grækere protesterer foran parlamentet i Athen. Statsminister George Papandreou har gjort det klart for grækerne, at det ville være fatalt for landet, hvis reaktionerne på hans hestekur bliver landsdækkende strejker og lammelse af landet, sådan som det er set før. -
- ORESTIS PANAGIOTOU/Scanpix Denmark
Rikke Albrechtsen |
4. februar 2010
EU-bosserne har dikteret øget overvågning af unionens sygeste økonomi
Grækerne er ikke tilfredse med udsigten til den omfattende hestekur, som statsminister George Papandreou mener skal redde den græske økonomi fra kollaps. De offentligt ansatte lover strejker fra næste uge i kølvandet på statsministerens plan om blandt andet at fryse offentlige lønninger, skære dybt i de offentlige budgetter og forhøje benzinafgifterne.
Den nye socialdemokratiske statsministers udmeldinger kom et halvt døgn før, EU-Kommissionen i går skulle tage stilling til genopretningsplanen for den trængte økonomi, der er i en situation, som giver begreberne "græsk tragedie" og "problemer af olympisk størrelse" en helt ny betydning.
Budgetunderskuddet for 2009 er målt til knap 13 procent, hvilket er over fire gange så stort, som EU tillader for et land, der er medlem af euroen. Landets gæld er større end dets bruttonationalprodukt. Og de græske statsobligationer blev i januar af kreditinstitutterne udnævnt til at være dem, der klarede sig dårligst i hele verden.
– Kommissionen vil overvåge udførelsen af budgettet og reformerne meget nøje og meget ofte, understregede EU-kommissær Joaquin Almunia, der kalder genopretningsplanen for både "risikabel" og "ambitiøs".
Balladen om den græske økonomi har sendt efterdønninger ud i hele eurozonen, hvilket har fået Kommissionen til at gå længere ind over den græske pengepolitik, end det nogensinde er set før. Bruxelles forventer således allerede i næste måned en detaljeret plan for, hvordan budgetunderskuddet skal holdes i ave. Ligesom Athen har fået ordre om at rapportere tilbage til Kommissionen med få måneders mellemrum, indtil der er orden i sagerne igen.
Økonomikommissæren understregede også i går, at Kommissionen vil være over grækerne som en høg, hvis de ikke holder sig på dydens smalle sti.
– Hver gang vi ser udskridninger, vil vi bede de græske myndigheder om at vedtage nye tiltag, sagde Almunia.
Fra den græske politiske side lovede man bod og bedring.
– Regeringen er parat til at tage alle nødvendige foranstaltninger, bedyrede statsminister George Papandreou.
Samtidig gjorde han det også klart for grækerne, at det ville være fatalt for landet, hvis reaktionerne på hans hestekur bliver landsdækkende strejker og lammelse af landet, sådan som det er set før. Grækenland har simpelthen ikke råd til den slags, hvis økonomien skal kunne komme på fode igen, har det lydt fra statsministeren.
Men grækerne er frygteligt trætte af deres situation, afslører den seneste Eurobarometer-undersøgelse fra EU's statistiske kontor, der tager pulsen på sindelaget i de forskellige EU-lande. Her ses det, at grækerne har bundrekord i optimisme, når det gælder deres egen økonomi. Ligesom de også er de mindst tilfredse med deres livskvalitet. Ikke mindst har de den laveste tillid til deres offentlige system, hvilket en stramning af de offentlige finanser ikke kommer til at hjælpe på.
Der er dog ikke nogen tvivl hos internationale kommentatorerne, om at Grækenland bliver nødt til at gå igennem de nødvendige nedskæringer.
– De nødvendige reformer vil koste blod og tårer, men uden dem kommer Grækenland aldrig over sine problemer. Det her sker efter flere år med overtrædelse af reglerne, snyd med tallene og finansiering af både offentligt og privat forbrug, og det skal stoppes. Grækenland skal styres i en anden retning. Det er der ikke noget alternativ til, siger det tidligere medlem af den Europæiske Centralbanks bestyrelse Otmar Issing til BBC.
albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad