Paven kalder britisk lovforslag om ligestilling af homoseksuelle for naturstridigt, og det vækker vrede blandt briterne, at han blander sig i britisk politik
Forud for sit besøg senere på året har pave Benedikt XVI udsendt en bandbulle mod den britiske regerings planer om at forbyde diskrimination mod homoseksuelle. Forslaget skal sikre, at ingen kan diskriminere med henvisning til deres religiøse overbevisning.
Men det har skabt vrede, at paven personligt og med hele den katolske kirke i ryggen har blæst til angreb på, hvad der anses som ren britisk lovgivning.
Udmeldingen fra Paven ses også som en utidig indblanding i det endnu ikke udskrevne britiske valg, som skal holdes senest om fire måneder.
Den britiske premierminister vil ikke kommentere udsagnet. Men et katolsk medlem af Europa-Parlamentet for Labour sætter spørgsmålstegn ved pavens og Vatikanets eget forhold til ligestilling.
– Som katolik er jeg forfærdet over pavens holdning. Religiøse ledere burde arbejde for at udrydde ulighed, ikke forevige den. I stedet for at kritisere Storbritanniens plan om at forbedre lovgivningen, så skulle paven i stedet sikre, at Vatikanet lever op til EU's regler, siger Stephen Hughes ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Meldingen fra paven kom, da han over weekenden havde samlet de britiske katolske biskopper til møde i Vatikanet, hvor han talte om ligestillingsloven.
– Lovforslaget er designet til at nå sit mål ved at indføre uretfærdige begrænsninger i religiøse samfunds frihed til at agere i overensstemmelse med deres tro. På en måde er det i strid med den naturlov, hvorpå lighed mellem alle mennesker er funderet, fortalte paven de britiske biskopper.
Han opfordrede dem samtidig til at blande sig i debatten – og dermed i den kommende valgkamp.
Lederen af den katolske kirke i England og Wales, ærkebiskop Vincent Nichols, fortæller til BBC, at mange mennesker ikke er bekvemme ved lovforslaget.
– Religiøs tro og praksis er drevet ind i privatsfæren. Derfor vil paven gøre opmærksom på de uretfærdige begrænsninger, som religiøse samfund oplever. Paven engagerer sig ikke i partipolitik. Men han vil have, at folk hører hans stemme, som er er funderet på den kristne kulturskat, som er dybt forankret i vor kultur, forklarer ærkebiskoppen.
Andre kristne grupper, herunder de anglikanske biskopper som er medlemmer af Overhuset, har også politisk bekæmpet lovforslaget, som faldt ved anden behandlingen i Overhuset, men stadig kan vedtages ved tredjebehandlingen i Underhuset.
Ligestillingsminister Harriet Harman har ikke opgivet kampen for sit forslag, som skal bringe britisk lov i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Men hun har præciseret konsekvenserne.
– Vi har aldrig sagt, at loven vil gælde stillinger som præster, biskopper, en imam eller en rabbiner. Dem kan religiøse institutioner selv besætte. Men når vi taler om ikke-religiøse jobs, så må alle organisationer følge reglerne, pointerer hun over for avisen The Times.
Pavens udspil har også vakt vrede blandt aktivister.
– Vi skal være på vagt mod bølgen af undtagelser, som ser ud til at skulle beskytte en persons frihed, men som reelt begrænser andres. Vi kan ikke sige, at religiøse mennesker har opnået nogle friheder, men at vi ikke vil give de samme friheder til homoseksuelle, at vi ikke vil give de samme rettigheder til kvinder, siger Jonathan Finney fra organisationen Stonewall, som arbejder for homoseksuelles rettigheder.
De britiske humanister har kaldt pavens udtalelser for både uvidende og homofobiske. Men følge det katolske magasin The Tablets korrespondent i Rom, så er der ikke noget nyt i pavens udtalelser.
– Det, paven prøver, er at opmuntre biskopperne til at stå fast i en tid, hvor moralen er flydende i kulturer og samfundet, forklarer Robert Mickens til BBC.
Uanset om loven bliver vedtaget eller ej, så vil spørgsmålet komme til at præge pavens statsbesøg til Storbritannien til september. Tusinder har allerede skrevet under i en underskriftsindsamling, hvor det nationale sekulære samfund protesterer over pavens indblanding i britiske politik.
norum@kristeligt-dagblad.dk