FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Danmark

Organisationer kritiserer Danmarks Indsamling

04. feb 2010 00:00 Den netop overståede Danmarks Indsamling vækker harme hos landets mindre hjælpeorganisationer. De fik nemlig ikke del i pengene

Kommentér
Share
Links
Læs også
De 12 organisationer
Danmarks Indsamling 2010 er en fælles indsamling, som 12 af Danmarks største humanitære organisationer står bag.

De 12 organisationer er UNICEF, SOS-børnebyerne, Red Barnet, Mellemfolkeligt Samvirke, Læger uden Grænser, IBIS, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, CARE Danmark, Børnefonden, ADRA Danmark.
Filer
Lea Holtze
Lea HoltzeArtikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
Danmarks Indsamling i tivolis koncertsal 2010
Danmarks Indsamling i tivolis koncertsal 2010: Kim Bildsøe Lassen og Hella Joof er værter ved Danmarks Indsamlingen til fordel for kvinder i Afrika samt ofrene for jordskælvet i Haiti i Tivolis Koncertsal lørdag aften d.30. januar 2010. Casper Christoffersen/Scanpix

Lørdag aften rullede Danmarks Indsamling 2010 over skærmen, og det resulterede i indsamlingen af mere end 130 millioner kroner til fordel for Afrikas kvinder og ofrene for jordskælvet i Haiti. Et rekordstort beløb, der nu vil blive fordelt ud på landets 12 største hjælpeorganisationer. Men fordelingen vækker harme blandt tre af landets mindre hjælpeorganisationer, der nu har rettet henvendelse til Danmarks Radio.

– Vi finder det ganske enkelt ikke rimeligt, at DR understøtter indsamlingsaktiviteter for Danmarks såkaldt 12 største hjælpeorganisationer uden at skele til deres kvalitet og relevans, skriver generalsekretæren i den katolske nødhjælpsorganisation Caritas Danmark, Jann Sjursen, på vegne af Caritas Danmark, ASF-Dansk Folkehjælp og Mission Øst.

Læs også: Nu skal de 130 millioner kroner fordeles

Inden Danmarks Indsamling 2010 blev holdt, henvendte de tre organisationer sig til DR med ønsket om at få lov til at deltage i årets indsamling, men der kom ifølge Jann Sjursen ikke nogen tilbagemelding på henvendelsen. Derfor vil organisationerne nu gerne i dialog med DR og de 12 organisationer om fremtidens Danmarks Indsamling.

Annonce
Kritikken fra Jann Sjursen og de to øvrige organisationer bliver imidlertid afvist af DR. Tv-indsamlingen er nemlig udløberen af Danmarks Radios "DM i indsamling", der tilbage i 2005 indbefattede mere end 100 indsamlingsorganisationer. Konceptet blev opgivet af Danmarks Radio, da det blev for diffust, hvem og hvad pengene gik til, fortæller udviklingsredaktør Carl Otto Dethlefsen. Derfor har man i stedet valgt at fokusere på 12 organisationer og deres konkrete projekter.

– Organisationerne skal kunne dokumentere, at de kan gennemføre projektet. Det kræver en vis størrelse og faglig pondus at kunne det, siger han og understreger, at pengene nu vil blive fordelt efter organisationernes størrelse, så hvis organisationerne er små, bliver beløbet det også.

– Og så får det ikke den effekt, danskerne har krav på – nemlig at det skal kunne mærkes i Afrika.

Men Jann Sjursen er helt uenig i, at det er størrelsen på organisationerne, der skal være bestemmende for, hvem der kan få del i pengene. Han så i stedet hellere, at alle Danida-støttede organisationer hvert år kunne ansøge om at være med i Danmarks Indsamling, og at det ud fra den ansøgning blev vurderet, hvilke organisationer der er mest relevante for årets tema.

– Det er betænkeligt, at man kun vil markedsføre et bestemt antal organisationer, der i forvejen har lettere ved at markedsføre sig. På den måde glemmer man den alsidighed og mangfoldighed, der er på udviklingsområdet, siger han.

Forslaget bliver imidlertid mødt med skepsis fra talsmanden for Danmarks Indsamling, Mogens Damgaard, der er kommunikationschef i Red Barnet.

– Det er en meget farlig sti, hvis hjælpeorganisationerne skal begynde at vurdere hinandens arbejde. Vi stoler på, at dem, der er med, er dygtige, og at der er en grund til, at de er blevet så store, siger han.

holtze@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
Massiv kritik af katolsk biskop
Mysterium om kvindelig flypioners skæbne måske opklaret
V-folk sikrer homoseksuelles ret til adoption
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 


Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus
10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar
Konkurrent til rådhus og kirke fører sig frem
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
- Troen er brændstoffet i mit liv

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: