Surhed skal bekæmpes med handling

Kære brevkasse

Det er en fin brevkasse, I har, men af og til synes jeg, at I er for "blide" i jeres svar. Som nu for eksempel for en måneds tid siden med hende Karen. Hun havde et utyske af en mor, der led af den slemme sygdom "kritikitis", som forpestede tilværelsen for hendes omgivelser. Der skal helt anderledes hårde ord til, for damen fatter ikke en fin hentydning. Hun er i klasse med fru Hyacinth fra den engelske tv-serie og vores egen fru Møghe fra "Matador". De er ikke sådan at bide skeer med. Karen må, når hun er alene eller sammen med manden, øve sig i at finde de værste ukvemsord og så slynge dem ud med power. Det vil være frygteligt svært for hende, da hun er så ulig i natur.

Lad os prøve en lille scene: Harpen kommer ind og når vel næppe over dørtrinnet, før den første negative svada kommer ud af hendes mund: "Sikke en rædsom kjole, du har på." Karen siger: "Ja, den har jeg fået af min kære mand," og manden sekunderer: "Ja, og den klæ?r dig så godt." Så er der ikke så meget mere at komme efter. Næste punkt: "Maden smager ikke rigtig af noget." Karen griber tråden og siger: "Ja, hvor er det synd, at jeg ikke lærte at lave ordentlig mad derhjemme, for mor hun lavede så dejlig mad." Så kommer i tæt følge negationernes vagtparade: "Det er dog rædsomt ...og så videre, og så videre," hvorefter Karen går hen til vinduet og lukker det op, idet hun siger: "Her er sådan en dårlig lugt." "Af hvad dog?" spørger den vrede harpe. "Af din utålelige kritiseren af alt og alle. Du sidder derhjemme og keder en vis del i laser, og så skal det gå ud over os med dit ævl og spektakel."

Så begynder det store vandfald sikkert, og så siger man ganske nøgternt: "Du kan tude i den anden ende." Da hun erkender, at ingen forsonende ord stopper hende, siger hun: "Jamen, så kan jeg gå." Hvortil Karen og manden siger: "Det er dit valg." Hun forsøger endnu engang at fremtvinge en skyldfølelse ved at sige: "Jeg kan lige så godt tage livet af mig." Igen gentages det: "Det er dit valg."

Det kan lyde helt "strindbergsk", men jeg siger jer, at der skal skarp lud til skurvede hoveder. Mindre kan ikke gøre det. Det allervigtigste er, at Karen med sit alt for bløde og imødekommende sind risikerer at ophobe en hel masse uforløst vrede, sådan at hun på langt sigt kan få sure opstød ligesom sin mor. Derfor skal der bruges store bogstaver. Idéen med at lukke vinduet op for den dårlige lugt eller stemning er ganske god. Skulle det ske igen, at der ryger en tudse ud, så gå hen og luk vinduet op uden at sige noget. Det vil være effektivt.