Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Den store hestekur venter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den store hestekur venter

13 debatindlæg Hold mig opdateret

Velfærd under historisk pres

Mens der breder sig en svag optimisme i erhvervslivet over, at der nu skimtes lys i det økonomiske mørke, bør den danske befolkning lade sig gribe af pessimisme over politikernes manglende handlekraft.

Det store samfundsøkonomiske regnestykke viser, at velfærdsstaten er kommet under historisk stort pres, og der gøres intet for at løse problemet på langt sigt.

I løbet af få år er et overskud på de danske statsfinanser på 60 milliarder kroner blevet forvandlet til et underskud på 100 milliarder kroner. Den økonomiske krise har sørget for, at det er sket så hurtigt, men de strukturelle forandringer i samfundet betyder, at der skal en voldsom hestekur til, hvis disse generationer ikke skal gå i graven med viden om, at de levede over evne og sendte regningen videre til kommende generationer.

Der skal omfattende reformer af velfærdssamfundet til, men regeringen og oppositionen tør ikke tage fat på opgaven. Det er gængs logik, at en hestekur til vælgerne giver bagslag til de ansvarlige politikere. Men det er det, der skal til. I løbet af 20 år vil antallet af danskere over 65 år vokse fra at udgøre hver sjette til hver fjerde indbygger. Mange vil leve længere end i dag og have store forventninger til velfærdsstatens ydelser. Sundhedsudgif-terne forventes at vokse markant, og samtidig bliver der færre til at tjene penge til de mange flere ældre. Regeringens økonomer forudser, at der ikke bliver overskud på statens finanser igen før om flere årtier.

Annonce
Det er helt uholdbart. Ugemagasinet Mandag Morgen har spurgt seks tidligere økonomiske vismænd om, hvad der skal gøres for at løse landets problemer. De svarer stort set alle, at skattestoppet skal ophæves. Der skal indføres mere brugerbetaling, og så skal efterlønnen afskaffes. Undersøgelser viser, at kun hver femte på efterløn kunne kvalificere sig til en førtidspension. Det er derfor arbejdsduelige mennesker, der nu belønnes med en check fra staten for at gå derhjemme og lave ingenting, mens landets gæld vokser. Politikerne bør udvise mod til at gennemføre de nødvendige reformer. Og når alvoren går op for vælgerne, vil de forhåbentlig også belønne politikere for at have gjort det eneste rigtige.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Den store hestekur venter

shansen4, publiceret d.05/02 13:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den store hestekur venter
Det er utroligt, hvad folk blander sig i. Nu også KDs redaktør, som åbenbart er gået i panik, fordi en skole mener, at de bedst løser nogle interne problemer ved at den imellem andre slags møder taler med mødrene alene. Skal det nu også være forbudt med kvindehåndbold og mandefodbold? Må KFUK-spejderne ikke have en forening? Hvorfor skal vi have mande- og kvindeomklædningsrum? Må skolerne ikke give seksualundervisning til piger for sig og drenge for sig? Nu må man altså lade være med at blande sig i alting, bare fordi man har fået "muslimer" på hjernen. Har DFs propaganda infiltreret så meget, at den frie tænkning er blevet svækket.
Søren Hansen
Del Link

Re: Den store hestekur venter

Bo Nake, publiceret d.05/02 15:21 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den store hestekur venter
Ja, det er sund fornuft. Det er meget trist, at der er så udbredt enighed om løsninger, men ingen vilje til handling hos beslutningstagerne, der spiser befolkningen af med politiske pseudo-problemer.
Det er faktisk meget værre end det. For samtidigt med, at det offentlige forbrug øges, oplever mange, at ydelserne fra det offentlige bliver ringere.
http://www.business.dk/oekonomi/offentligt-forbrug-topper-uden-effekt
Her ville man umiddelbart mene, at en forenkling af den offentlige sektor ville være løsningen. Men da det vil være den offentlige sektor, der selv skal iværksætte den, og da politikerne er i embedsmændenes vold, vil en sådan forenkling nok have lange udsigter.
Så oveni de problemer, som chefredaktøren så klart skitserer, har vi fået et meget stort: det ny klassesamfund eller elitesamfundet, som Lars Olsen kalder det. Jeg imødeser med forventning en anmeldelse af den bog på KD.
Del Link

Re: Den store hestekur venter

Bo Nake, publiceret d.05/02 15:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den store hestekur venter
p.s. Min kommentar var til Erik Bjeragers leder og ikke til shansens kommentar.
Det er altså Bjergagers overvejelser, jeg kalder sund fornuft.
Del Link

Re: Den store hestekur venter

shansen4, publiceret d.05/02 16:57 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den store hestekur venter
Ja, mit indlæg kom måske på et forkert sted, fordi jeg blot valgte lederen, som jo er todelt.

Men noget kunne tyde på, at visse politikere og andre også vil give skolerne en forældremødehestekur! Jeg undres!
Hvis jeg havde indkaldt mødrene til min klasse for år tilbage, ville ingen have sagt et pip. Men nu!!!
Søren Hansen
Del Link

Re: Den store hestekur venter

Jørgen Christensen, publiceret d.05/02 20:14 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den store hestekur venter
Generelt, så er samfundets, eller statens, beslutninger upopulære. Det er netop fordi, at det er den overordnede opgave at gribe ind over for problemer, der overstiger den enkelte, eller enkelte familie.

Så man forudsiger generelle problemer, og gør noget ved dem FØR man laver borgerkrig eller angriber andre stater.

Det er en moderne vildfarelse, at det er noget populært og rart at føre politik. Som om politikerens opgave var at være tjener og gejle folk op til at tro alting går på skinner. For hvis det skulle være politikerens opgave, hvis opgave er så den nævnte, og meningsfulde?

Men ak og ve, vi lever vist i samfund domineret af en omfattende vildfarelse om at et demokratisk flertal af sig selv altid gør det rigtige. Hvis en sådan tro skal bevares, så er der et indlysende behov for en overordnet form for styre. Gad vide om folk frivilligt ville lade sig degradere til dummepetere og ansvarsløse fæhoveder, og klakkører til politikershows. Måske i nogle årtier,og går det så galt, hvilket det uvægerligt vil gøre på et tidspunkt - som fuldt forudsigeligt, så vil vreden naturligvis vende sig imod politikerne, ikke dem selv.

Gad vide om ikke lige netop det er den mest velsete demokratiske ret: At bestemme uden ansvar.
Del Link

Re: Den store hestekur venter

Bo Nake, publiceret d.05/02 21:10 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den store hestekur venter
Den udbredte konsensusideologi gør meget skade. Man kan blot oversætte konsensus til fællesskab og så spørge hvad, politisk fællesskab er for en størrelse. I socialistiske ( herunder fascistiske ) regimer er fællesskab naturligvis et plusord. Man forestiller sig, at staten - under partiets vejledning - repræsenterer en slags social al-forsoning. Det er et teologisk begreb i en verdslig politisk sammenhæng. Sådan en forestilling kan næppe blive mere giftig. Vi har set flere eksempler derpå i det 20. århundrede, f.eks. i DDR som en vis del af ungdommen insistedrede på at hylde lang tid efter, at den stat havde mistet enhver troværdighed. ( Ikke sandt Ole Sohn? ). Men mennesker vil ikke lære, og når jeg hører Nick Hækkerup råbe ved en kongres " Kald det socialisme, kald det solidaritet, kald det sammenhold, men ordet er vel bare kærlighed", bliver jeg mindet om bemærkningen, at vejen til Gulag er brolagt med kærlighedserklæringer.
Konsensusideologien er en pest for Danmark lige nu med en uduelig regering og en evneløs opposition. Vi kommer ikke videre førend, vi indser, at enhver udvikling finder sted gennem modsætninger og konflikt, og at det er politikens opgave - ikke at tilsløre disse modsætninger - men at lade dem udspille sig på en civiliseret måde og ikke gennem tvang eller vold, som er den socialistiske model.
Lad os håbe, at danskerne vil vågne op fra deres narkotiske tilfredstilstand. Mange almindelige mennesker er allerede.
Del Link

Re: Den store hestekur venter

shansen4, publiceret d.05/02 22:00 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den store hestekur venter
Bo Nake, du vil sikkert være ligeglad med, om jeg forstår dig, men min manglende evne kunne jo deles af andre, så af hensyn til dem, kunne du måske udvikle, hvordan tilværelsen skulle indrettes.

Der er tilsyneladende ikke ret meget i denne tilværelse, som er efter din smag. Du har nogle teser, som du anser for rigtige. F. eks. " konsensusideologi gør megen skade". Kan den ikke gøre gavn?

Er et facistisk styre en underafdeling af et socialistisk?

Er socialismen ikke netop fremkommet som en modsætning til magthaverne på den tid?

Det skulle jo efter dine teser ( udvikling finder sted gennem modsætninger og konflikt) bringe fremskridt, hvad der i øvrigt også er sket.


Jeg er helt enig med dig i dit syn på regeringen, hvor Haarder med "kærlige spark til folkeskolen" laver stor forvirring. Det vil ikke kræve så meget af opositionen, at være bedre som regering.

Endelig, kunne du ikke prøve kort at skitsere, hvordan et ideelt samfund byggende på de mennesker, som lever her i DK, skulle være.

Søren Hansen
Del Link

Re: Den store hestekur venter

Bo Nake, publiceret d.05/02 22:07 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den store hestekur venter
Nej, det gider jeg ikke.
Del Link

Re: Den store hestekur venter

Bo Nake, publiceret d.05/02 22:15 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den store hestekur venter
p.s. Jeg vil gerne give dig en begrundelse: du skal jo ikke stille andres spørgsmål.
Del Link

Re: Den store hestekur venter

Juma Kruse, publiceret d.06/02 21:52 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den store hestekur venter

Helt enig.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Tidligere ledere

Etik og landhugst

Grækenlands store ansvar

De sidste ord

Luk kirker med varsomhed

Kultur i kirken

Barmhjertighed i kulden

Store bededag bør bevares

Er der to der står sammen ...

Internettet og eftertiden

Handicappede og købesex

Finanspagten kræver debat

Nøl over for Syrien

Ritualer med mening

Der var engang

Den logiske beslutning

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock