Mens der breder sig en svag optimisme i erhvervslivet over, at der nu skimtes lys i det økonomiske mørke, bør den danske befolkning lade sig gribe af pessimisme over politikernes manglende handlekraft.

Det store samfundsøkonomiske regnestykke viser, at velfærdsstaten er kommet under historisk stort pres, og der gøres intet for at løse problemet på langt sigt.

I løbet af få år er et overskud på de danske statsfinanser på 60 milliarder kroner blevet forvandlet til et underskud på 100 milliarder kroner. Den økonomiske krise har sørget for, at det er sket så hurtigt, men de strukturelle forandringer i samfundet betyder, at der skal en voldsom hestekur til, hvis disse generationer ikke skal gå i graven med viden om, at de levede over evne og sendte regningen videre til kommende generationer.

Der skal omfattende reformer af velfærdssamfundet til, men regeringen og oppositionen tør ikke tage fat på opgaven. Det er gængs logik, at en hestekur til vælgerne giver bagslag til de ansvarlige politikere. Men det er det, der skal til. I løbet af 20 år vil antallet af danskere over 65 år vokse fra at udgøre hver sjette til hver fjerde indbygger. Mange vil leve længere end i dag og have store forventninger til velfærdsstatens ydelser. Sundhedsudgif-terne forventes at vokse markant, og samtidig bliver der færre til at tjene penge til de mange flere ældre. Regeringens økonomer forudser, at der ikke bliver overskud på statens finanser igen før om flere årtier.

Det er helt uholdbart. Ugemagasinet Mandag Morgen har spurgt seks tidligere økonomiske vismænd om, hvad der skal gøres for at løse landets problemer. De svarer stort set alle, at skattestoppet skal ophæves. Der skal indføres mere brugerbetaling, og så skal efterlønnen afskaffes. Undersøgelser viser, at kun hver femte på efterløn kunne kvalificere sig til en førtidspension. Det er derfor arbejdsduelige mennesker, der nu belønnes med en check fra staten for at gå derhjemme og lave ingenting, mens landets gæld vokser. Politikerne bør udvise mod til at gennemføre de nødvendige reformer. Og når alvoren går op for vælgerne, vil de forhåbentlig også belønne politikere for at have gjort det eneste rigtige.