SPØRG OM LIVET FAMILIELIV HISTORIE MAD-OPSKRIFTER
Liv & Sjæl

I begyndelsen var lyset

05. feb 2010 00:00 Lys er en forudsætning for liv. Som kilde til liv i økosystemerne og som lyset, vi erkender os selv og hinanden i og får retning af. Lige nu hungrer danskerne efter lys og varme, og en tredjedel er berørt af vinterdepressioner. I fysikken står kvanteoptikken for tidens mest banebrydende teknologier baseret på lys

Billede
Jesusfiguren i Vor Frue Kirke i København tog sig tidligere dyster ud, og guldet fremstod sort. Ved hjælp af lyssætning på stautens ryg har lys- arkitekt Asger Bay Christiansen gjort figuren lysere, så den nu i højere grad afspejler det guddommelige lys. -- Signe Weinreich Rasmussen.

Kommentér
Share
Læs også
Bibelen om lys
Verdens skabelse, 1. Mosebog

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: "Der skal være lys!" Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.
Ordet, Johannesevangeliet
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.

Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.

Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johannes vidner om ham og råber: "Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig." Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.
Nye teknologier baseret på lys
Udvidelse af det menneskelige "syn" til hele det elektromagnetiske spektrum. For eksempel radaranlæg, som måler radio- og mikrobølger, som gør os i stand til at se fly og skibe, der befinder sig langt væk, i tåge eller i mørke. Infrarøde og ultraviolette kameraer gør os i stand til at se varmestråling eller i mørke. Nye skannere i lufthavnene, som gør det muligt at se igennem passagerers tøj.

Optisk kommunikation. Store dele af internettet er baseret på kommunikation gennem optiske fibre, som tillader store datamængder at passere hurtigt (det vil sige har høj båndbredde).

Skærme på computere, mobiltelefoner og biler, hvor ny fladskærmsteknologi har gjort det muligt at indarbejde avancerede farveskærme på begrænset plads.

Optisk lagring. Cd'er og dvd'er aflæses, når de afspilles ved hjælp af lysstråler fra en laser.

Laserkirurgi. Kraftigt laserlys anvendes til præcise kirurgiske indgreb, for eksempel i øjenoperationer.

Laserprintere. I en laserprinter styres sværte ved hjælp af en lysstråle og elektriske felter.
Søvn og lys
Melatonin, også kendt som "mørkets hormon," antages at regulere døgnrytmen hos mennesker og dyr. Produktionen af melatonin fremmes i mørke og hæmmes ved dagslys. Melatonin er en antioxidant, som modarbejder frie radikaler og dermed udsætter aldring. Melatonin afhjælper jetlag og søvnforstyrrelser. Serotonin er et af hjernens signalstoffer, som øges, når melatonin falder. Mangel på serotonin antages at kunne udløse depression og søvnløshed. Mange blinde lider af søvn- og døgnrytmeforstyrrelser. Senere studier har vist, at nogle blindes lysreceptorer virker, disse kan behandles med lysterapi gennem øjnene. Lysterapi virker i 75 procent af alle tilfælde.

Kilde: Living in Time, Wikipedia, Harvard Gazette
Udskriv
Tip en ven
Fra genskinnet af lægens lysterapilampe sidder jeg og bladrer i avisen. Indimellem åbner jeg øjnene helt og ser pligtskyldigt ind i lampens matte, hvide flade. Det er jo i øjnene, det sker. Og så ser jeg det, "op mod en tredjedel af danskerne berørt af vinterdepressioner", står der i avisen. Altså er jeg ikke alene om at føle mig som en gulvklud. "Symptomer på vinterdepression er energiløshed, træthed, let tristesse, trang til søde sager og øget søvnbehov." Jeg beslutter mig for at undersøge sagen. Gå på jagt efter lyset og dets virkninger på menneskets krop og sind. Både det fysiske og metafysiske lys står for tur.

Henrik Dam, overlæge på Psykiatrisk Center København, er på lysterapifronten en foregangsmand i Danmark. Han bekræfter, at lys virker mod vinterdepression. Hvorfor ved man ikke meget om, men ifølge ham afhænger depressionen både af faldende lys og temperaturer. Menneskelig trivsel kræver altså lys og varme. Dét passer godt ind, som et lille sidespring, i en garvet lysterapiforhandlers teori om, at vi fysiologisk er skabt til at leve ved ækvator.

– De første mennesker stammer jo fra Afrika, hvor dag og nat er lige lange. Så lysterapi hjælper bare naturen med at justere døgnrytmen, forklarer Michael von der Recke, som i sit showroom kan fremvise et imponerende udvalg af lysterapilamper. Ham vender vi tilbage til.

Annonce
I Danmark lider fem til otte procent af befolkningen af decideret vinterdepression, og cirka 25 procent udgør en grå mellemgruppe, som påvirkes af manglende lys. I dag tilbyder mange praktiserende læger lysterapi, og lamperne kan købes relativt billigt, så i 2000 gik psykiatrien væk fra at tilbyde patienter behandling. Jo højere man kommer mod nord, jo værre bliver det. Dog spiller genetik også en rolle. Islændingene er specielt hårdføre, kun én procent får vinterdepressioner, mens canadierne ligger på 10 procent.

Ifølge Henrik Dam er de fleste, som rammes, normale og velfungerende mennesker, især kvinder under 45 år, hvilket – vi lader det stå åbent – måske skyldes, at fertilitet kræver solskin. Undersøgelser med nøgne mennesker med bind for øjnene og ditto klædt i gummidragter med åbne øjne har påvist, at lyset skal ind gennem øjnenes lysreceptorer for at virke. Man ved, at den blågrønne farve i lysspektret virker bedst, hvilket kan skyldes, at himmelen har et blåligt skær om morgenen, som minder øjet om solopgang.

Lys – ofte med solen som symbol – har alle dage og i utallige kulturer været genstand for agtelse og veneration. I Biblen begynder Jordens skabelse med lyset. Ifølge Ole Skjerbæk Madsen, missionspræst i Areopagos og stifter af den spirituelle kristne organisation I Mesterens Lys er der flere gode forklaringer.

– Lys er forudsætningen for livet. I naturen er solen kilde til alt liv i økosystemerne. Åndeligt set lader lyset os skelne mellem os selv og andre, det giver os identitet og retning. Uden lys er det omsonst at skabe andre ting, for vi ville ikke være i stand til at erkende dem. Adam giver dyrene navn, han er opmærksom på den enkelte, og således skabes identitet og relationer. Dét kan lyset, forklarer Ole Skjerbæk Madsen.

Johannes Værge er tidligere præst og forfatter til "Efter døden. En bog om det evige liv", der har det guddommelige lys som gennemgående metafor. Han ser lyset som metafor for "den inderste, dybeste virkelighed, som mennesker kan forenes med i den kristne tradition".

– Den kristne Gud er lysets Gud. Alting bevæger sig i lyset, det begynder og vil fuldendes i lys. Både i Jordens skabelse og igen med fornyet kraft i Jesu virke. Jesu "herlighed" er på græsk doxa og betyder den lysvælde, som strømmer ud af Guds ansigt, og som alting strømmer ud fra. Jesus manifesterer lyset, som normalt er skjult for os, på en måde, så det får et menneskeligt ansigt, vi kan tage imod. Tid og rum brydes, syge helbredes, stivnede mennesker får håb, og døden overvindes, siger Johannes Værge og fortsætter:

– I lyset træder alting frem, som det er, uden camouflage og muligt skjul, og derfor ligger i lyset også en dom. Samtidig er lyset frelsende. I lyset sker en genoprettelse og en forvandling af det, som Gud har villet med menneskene. Deri ligger en udfordring og forpligtelse til at lade lysets virkning forplante sig på enhver mulig måde, også med de begrænsninger vi har.

Jesus fortæller os, at vi skal vandre i lyset og ikke sætte vort lys under en skæppe. Ifølge Ole Skjerbæk Madsen betyder det, at vi gennem lyset skal kende os selv og andre, kun sådan kan vi indgå i givende relationer.

– Livets kræfter er at gå fremad, at relatere sig og fremelske det, den anden er. Lyset giver os mulighed for at se den anden, som han er, ikke som et objekt for mine ønsker og begær. I syndefaldet ligger, at den anden er der for min skyld, og så bliver den fremmede jo en trussel, siger han.

Også Johannes Værge understreger relationens betydning.

– Vi skal lade lyset virke i vores liv med hinanden. Lys fremelsker barmhjertighed, nærvær og omsorg og gør os seende, så vi ikke handler ud fra vore forudfattede forestillinger, men ser sandheden, om den anden.

Mørket har dog også sin ret, påpeger begge præster, som hvile og bringer af fornyelse. Her må skelnes mellem det gode og onde mørke.

– Mørket er nødvendigt, og natten ikke ond. Vi har brug for hvilen og den indre tilbagetrukketheds naturlige rytme, ellers er vi ikke noget værd om dagen. Livet starter jo i livmoderens mørke, og det mørke, som Gud ånder, taler og skaber ind i, er i kosmisk forstand livmoderen. For at skabe må vi først trække os tilbage i os selv. Mørket bliver kun ondt, når vi falder tilbage i regressionen og lever et illusionernes skinliv, hvor vi nægter at afsløre vore forestillinger, siger Ole Skjerbæk Madsen.

Johannes Værge tilføjer:

– Hvorfor tillader Gud mørkets gerninger, det onde? Det er i kristen forstand et mysterium, jeg ikke kan svare på. Men i sidste ende kan mørket ikke holde lyset tilbage, det er mere virkeligt og vil altid fortrænge mørket.

Som Dumbledore, rektor på Harry Potters troldddomsskole, siger, "selv i de mørkeste tider kan man være lykkelig, man skal bare huske at tænde et lys!"

Og lys har han tændt rigtig mange af, lysarkitekt Asger Bay Christiansen, på sit laboratorium i indre København. Ikke alle tænder dog hans begejstring, ifølge sig selv er han på kollisionskurs med resten af lysbranchen. Især sparepærerne og deres kompakte lys står for tur, i dem kan øjet ikke stille skarpt, faktisk blænder de øjet og gør os i dårligt humør, siger han.

Gode for watt-tælleren, men ikke for menneskesindet.

– Jeg laver lamper og lys, som øjet har brug for. Lys, børn har brug for, så de trives og lærer i skolen. Og som gør, at folk ikke kommer op at slås på skattekontorerne, siger Asger Bay Christiansen.

Principper om øjets fysiologi og øjenlægevidenskaben, forklarer han, er fuldt integrerede i de lamper og lyssætninger, han udformer.

– Når det er gråvejr, og alting er ens meleret, bliver man i ét humør, påpeger han.

– Når solen skinner, og der er skygger, lys og former og forskel på mørke og lys, liver øjet og sindet op. Øjet har simpelthen brug for forskelle til at differentiere og orientere sig. Og så er det egentlig ligegyldigt, hvor mange lux (belysningsenhed, red.) det drejer sig om. Det kan sagtens foregå i måneskin, siger han.

Og nu videre med lysets hastighed, som ifølge den specielle relativitetsteori er 299.792.458 meter per sekund i vakuum. Faktisk kan det næsten lade sig gøre. Klikker man ind på Niels Bohr Institutets hjemmeside, sættes mindelser i gang om ungdoms Star Trek-drømme. "Beam me up!" langt over snedriver og hverdagens grå horisont: "Teleportation virker. Forskerne har nu bevist, at det kan lade sig gøre at transportere "noget" fra ét sted til et andet ved hjælp af en lysstråle", står der på hjemmesiden.

I skikkelse af en ung blond mand møder Kristeligt Dagblad selve Niels Bohrs oldebarn på sit lille kontor på Blegdamsvej 17 i København. Jonatan Bohr Brask er i gang med en ph.d. i kvanteoptik om sammenfiltrede kvantetilstande, som kan transportere information over lange afstande. Hvilket blandt andet bruges til ubrydelig kryptering. En lang række banebrydende nye teknologier er faktisk baseret på lys, fortæller han.

Nyere tids teknologi koblet med kvantemekanikkens nyere forståelse af lys som både bølge og partikel, stof og energi på samme tid, har inden for de sidste 100 år revolutioneret videnskabens opfattelse af lys og dets egenskaber. Det forholder sig, højst overraskende for undertegnede, sådan, at lyset selv ikke opfatter andre lyspartikler, men går "lige igennem" dem.

For lyset selv er verden altså mørk. Og kommer man op i lysets hastighed, vil tiden ifølge den specielle relativitetsteori gå helt i stå for en udenforstående tilskuer. Lys "oplever" altså en virkelighed i mørke og uden tid. Er dét Guds kosmiske livmoder, som alt udgår fra, fristes man til at spørge?

Betydelig mere jordnært vender vi en kold næse mod Peter Bangs Vej på Frederiksberg. Her fremviser Michael von der Recke fra Living in Time lysterapilamper i sit showroom. Fra store runde "sole" til lamper, man kan holde forretningsmøde omkring. Størst beundring vinder en lille sag med simuleret knaldblå solopgang, som starter en halv time før, den vækker én om morgenen. Så hiver man den ud af stikket og med ind på badeværelset eller ved morgenbordet. En halv time hver dag, så skulle den vinterdepression være ude.

Lamperne sælges til private og læger, kommuner, organisationer for handicappede og psykisk syge, fortæller indehaveren, sågar er 40 lamper solgt til den grønlandske Sparbank. Living in Time har solgt lysterapilamper i en årrække og melder om jævn stigning i salget. Overraskende er omsætningen i sidste finanskriseår steget med 10 procent.

– I krisetider er der brug for lys for at modstå bekymringer. Og måske er der nogle, som dropper udenlandsrejsen og for billige penge erhverver sig en lysterapilampe i stedet, funderer Michael von der Recke.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
Massiv kritik af katolsk biskop
Ekspert bekymret for Faderhusets medlemmer
Mysterium om kvindelig flypioners skæbne måske opklaret
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 
 
 

Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus
10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar
Konkurrent til rådhus og kirke fører sig frem
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
- Troen er brændstoffet i mit liv

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: