Klassesamfundets fantomsmerter

Lars Olsens bog om eliternes triumf er et vink med en vognstang om, at centrum-venstre ikke vinder det kommende valg uden en alvorlig overhaling af politikken. Et betimeligt projekt, for guderne skal vide, at Socialdemokraterne trænger til en. Helst en, som kan få omverdenen til helt at glemme de sidste 10 år med bukserne nede om hælene.

Så alle bud på, hvordan Socialdemokraterne vinder de tabte "arbejderstemmer" tilbage, er sandsynligvis velkomne. Den centrum-venstreorienterede Lars Olsens bud er, at det var for tidligt at opgive forestillingen om Danmark som et klassesamfund. Klasseskel har vi stadig bunker af, mener han, selvom vi maskerer dem under betegnelser som social arv og lignende. Det er nogle få procent af os, der får de videregående uddannelser, de magtfulde stillinger og høje lønninger. Og de gifter sig og danner netværk med hinanden. Eliterne har triumferet!

I bunden af samfundet er der til gengæld en underklasse, der måske nok har valgmuligheder, men aldrig til de bedste positioner. Politikergerningen er også blevet professionaliseret, der er langt færre politikere uden højere uddannelser end for en generation siden, så underklasserne er heller ikke længere repræsenteret. Og spørger man folk, siger han, så mener de også, at der er klasseforskelle i dagens Danmark.

Nå ja. Vi kender alle sammen problemet med meningsmålinger. De siger hvad som helst.

Lars Olsens argumentation vedrørende eliten repeterer Christopher Laschs i bogen "Eliternes oprør" fra 1995. Den handlede om USA, men med de samme pointer om, at eliten rottede sig sammen, ikke længere gad tage ansvar, men bare kerede sig om sig selv og sit eget udkomme, uden videre ambitioner på samfundets vegne. Yuppiesamfundet havde afløst 1970'ernes socialistiske visioner.

I sin fastholdelse af klassesamfundet skriver Olsen sig op imod sociologer som Ulrich Beck og Anthony Giddens og deres teorier om det individualiserede risikosamfund, hvor klasser er døde, og det er hver mand for sig selv. Jeg må sige, at selvom han argumenterer velholdende – og gentagende – for sagen, så overbeviser han ikke.

Bevares, der er en marginaliseret underklasse i Danmark, den er voksende, og han beskriver mange relevante aspekter ved det perspektiv. Men det er ikke nok til, at det giver mening at tale om et klassesamfund. Dertil kræves klasser, som folk identificerer sig med, og som bidrager til deres selvforståelse, og det findes ikke i dag. Der er måske nok arbejdere, men ingen arbejderklasse, og derfor lider Socialdemokraterne under stemmeflugt. Og at eliterne har mistet samfundsforståelsen, er de ikke ene om.

Men selvom hovedtesen ikke holder, og Lars Olsen dermed nok ikke redder det centrum-venstre, som han bekender sig til, så er der da mange skarpe vinkler og gode pointer i hans bog. Ikke mindst hans kritik af den hykleriske politiske korrekthed og mangel på helhedsforståelse i de kulturradikale aviser. Som når Politiken trods en erklæret "progressiv" holdning ikke vil bakke op om en skraldemandskonflikt, fordi skraldemænd tjener en smule over bundgrænsen – og i øvrigt kun består af "hvide mænd".

Læs interview med Lars Olsen i lørdagsavisen.

Lars Olsen: Eliternes triumf. Da de uddannede klasser tog magten. 248 sider. 249 kroner.Forlaget Sohn. Udkommer i dag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk