FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Kirke & tro

Rigtige danskere er da ikke religiøse

05. feb 2010 00:00 Kan man være religiøs og dansker på én gang? Skal man tro ny undersøgelse, kan det ikke lade sig gøre

Kommentér
Share
Udskriv
Tip en ven
Billede

Birgitte Stoklund Larsen
Det går godt med integrationen. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Catinét så er andelen af indvandrere, der slet ikke føler sig danske, faldet fra over 30 procent i 2005 til under 20 procent i 2009. På trods af en skarp integrationsdebat og øget fokus på radikaliserede grupper, så føler flere indvandrere end tidligere, at de er en del af det danske samfund.

Den interessante krølle på undersøgelsen, som blev omtalt i Kristeligt Dagblad i notitsform i mandags, er, at der samtidig er sket et fald i andelen af indvandrere, der beskriver sig selv som "mest muligt religiøse". Det er derfor nærliggende at drage den konklusion, at jo mere danske – jo mindre religiøse.

Den konklusion drager DF's Peter Skaarup for eksempel, når han i en kommentar til undersøgelsen glæder sig over, at det går "i den rigtige retning". Man forstår, at det gælder, både hvad angår integration og religion, da han beklagende konstaterer, at "der er en stor gruppe, som er meget religiøs". Skaarup forudsætter altså en sammenhæng mellem danskhed og religion, som går ud på, at jo mere dansk, jo mindre religiøs.

Skaarup er langtfra ene om at drage den konklusion. Men rent faktisk fremgår det ikke af det offentliggjorte, om de, der føler sig mest danske, også er dem, der er mest religiøse. Vi forestiller os ikke, at det er sådan, men helt afvise det kan man vel ikke.

Annonce
Det interessante er, at dét, vi nærmest opfatter som en naturlov, det er langtfra en selvfølge i andre samfund. I for eksempel USA kunne selv danske indvandrere sikkert på én gang blive mere religiøse og også føle sig mere amerikanske.

Medvirkende til Skaarups reaktion er sikkert det faktum, at 80 procent af indvandrerne i undersøgelsen er muslimer. Men andre religiøse skal ikke føle sig for sikre. Der er flere eksempler fra de senere år, der peger i retning af, at der er en vis tilbageslagseffekt. Hvis man først er ude efter én religion, så går jagten snart efter al religion. Når man vil forbyde tørklæder, så ryger kalotter og kors med i købet. Når man vil import-imamer til livs, så ryger også katolske nonner og så videre.

Sammenhængen mellem religion og folkelig identitet og kultur er selvfølgelig ikke hentet ud af den blå luft. Det synligste udtryk for den sammenhæng er, at omkring 80 procent af den danske befolkning er medlemmer af folkekirken. Det er en historisk og en nutidig sammenhæng, men det går ikke længere at tænke sammenhængen mellem religion og kultur som en eksklusiv sammenhæng mellem kristendom og danskhed.

Den amerikanske sociolog Phil Zuckerman, der har gjort feltstudier her i landet, rubricerer Danmark som et "samfund uden Gud", blandt andet fordi han her ikke finder de religiøse ekstremformer, som trives i hans eget hjemland. "Rigtige danskere" er ifølge Zuckerman ikke voldsomt artikulerede om deres tro og de går ikke i kirke. Selvom det næppe er hele sandheden, så er der noget om snakken om danskerne og religionen. Og det er vel derfor, at man i farten "køber" sammenhængen mellem "jo mindre religiøs, desto mere dansker".

Men det er en problematisk præmis at forskrive sig til, fordi man samtidig kommer til at marginalisere religionen fra det fælles, fra samfundet og det offentlige rum. Og så er det for alvor, at religion kan blive samfundsnedbrydende. Udfordringen er med andre ord gentænke sammenhængen mellem religion og kultur, så det ikke bliver muslimforskrækkelse og ateisme, der kommer til at sætte præmisserne. For lige så lidt som det går an at hævde, at rigtige danskere er kristne – lige så problematisk er det at gå ud fra, at rigtige danskere ikke er religiøse.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad bringer hver uge en analyse af aktuelle tiltag eller tendenser i troens og kirkens verden. Birgitte Stoklund Larsen, som har skrevet denne uges analyse, er leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør for Dansk Kirketidende.

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
Mysterium om kvindelig flypioners skæbne måske opklaret
V-folk sikrer homoseksuelles ret til adoption
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 

Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus
10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar
Konkurrent til rådhus og kirke fører sig frem
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
- Troen er brændstoffet i mit liv

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: