Bispevalget i Aalborg Stift har været en sand publikumsmagnet.

Ved de i alt syv valgmøder, som nu er overstået i stiftet, har der været fra 130 og op til godt 300 fremmødte. Selvom der sandsynligvis har været nogle gengangere iblandt, betyder det formentlig, at over halvdelen af de 1968 stemmeberettigede er mødt op for at lytte og kigge nærmere på de tre opstillede kandidater. En tilslutning, som langt overstiger den, man ser ved folketings- og kommunalvalgene.

– Det er et meget højt tal. Ved kommunalvalg gætter vi på, at omkring fem procent af befolkningen deltager i vælgermøderne. Og det sker endda i en situation, hvor rigtig mange politikere laver sjove møder, cafémøder, møder på gaden, der hvor folk er. På den måde er bispevalget en diametral modsætning, siger Johannes Andersen, der er valgforsker ved Aalborg Universitet.

Han mener, at det er den relativt snævre faglighed, som får de stemmeberettigede til at troppe op ved møderne.

– Mange af vælgerne har det samme fag og den samme tilknytning, og flere bliver også betalt af den samme kasse. Der er en høj grad af fællesskab involveret i det. Ud fra deres midte skal de nu vælge en overordnet. Det er en form for arbejdspladsdemokrati, som i sig selv kan være stærkt motiverende for at følge med. Idet at man dukker op, er man med til at anerkende, at det er et vigtigt valg, siger valgforskeren.

De tidligere bispevalg i København og Roskilde de seneste år har også på godt og ondt været med til at skærpe interessen for bispevalg generelt. Det mener adjunkt i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen, der har ros til Aalborg Stift.