– Venstre selv har vurderet det som et stærkt brand. Det var en ny ledelsesstil efter Anders Fogh Rasmussen (V), og man har regnet med, at det kunne trække igennem hele vejen til næste folketingsvalg, siger Niels Krause-Kjær.

– Efter Anders Fogh sukkede folk efter en statsminister, der var lidt mere nede på jorden. I det lys kunne man godt tro, at det var helt fint at holde barnets første sygedag og tage til Tenerife.

Det har været et hårdt halvår, og der har været en syndflod af dårlige sager. Nu sidder han i silende regn på Tenerife, og det er da i hvert fald noget, der er i øjenhøjde med danskerne, siger han.

– Den seneste måneds politiske udvikling viser bare, at det ikke holder frem til næste valg.

Landet har store økonomiske problemer, og så er det ikke Lille Lars fra Græsted, vælgerne har mest brug for. Så er det en meget kompetent statsleder, siger Niels Krause-Kjær.

Han mener, at nogle mennesker nu til deres egen forbløffelse sukker efter at få Anders Fogh Rasmussen tilbage, fordi han havde mere styr på tingene.

En anden forfatter, der har fulgt statsministeren tæt, er journalist Kirsten Jacobsen. Hun har blandt andet skrevet interviewbogen Løkkeland. Kirsten Jacobsen mener, at han stadig ikke er helt afklaret med, hvad rollen som statsminister indebærer.

– Der er meget af Henrik Ibsens drømmer "Peer Gynt" over Lars Løkke Rasmussen. Jeg vil, jeg vil dog ikke. Jeg tror virkelig, han bærer på en indre tvivl, som kan være meget sympatisk.

Som statsminister skal han imidlertid også passe på, for midt i en tid med økonomiske problemer og stigende arbejdsløshed ser vælgerne tvivlen som et problem, siger Kirsten Jacobsen.

Dansk Folkeparti er ikke begejstret over rejsen. Havde der været ro på de indre linjer, ville ingen have løftet et øjenbryn. Men der er ikke ro.

En central kilde i Danske Folkeparti tager sig til hovedet over, at Løkke ikke på forhånd orienterede pressen om sin rejse. Det gav luft til allehånde rygter og spekulationer på Christiansborg om, at statsministeren "flygter fra det hele".

I Dansk Folkeparti hæfter man sig også ved, at han rejser midt i en storm af dårlige sager. Og at regeringens ministre optræder på samme måde, som mange ministre gjorde i Nyrup- regeringens sidste dage i 2001.

Venstre og De Konservative skændes for åbent tæppe, og ministre møder ikke op til interview i tv. Stiller journalister nærgående spørgsmål, nøjes de med at svare på en e-mail.

– De stiller ikke op i ringen, som kilden udtrykker det.

Andre iagttagere hæfter sig ved, at Lars Løkke Rasmussen har ladet mange "møgsager" køre alt for længe. For eksempel burkadebatten, hvor Lars Løkke Rasmussens burkaudvalg var med til at forlænge debatten i flere måneder.

Historikeren Søren Mørch har skrevet en bog om "25 danske statsministre", og han fremhæver, at det ikke er nyt, at statsledere har brug for et frirum.

– Otto von Bismarck forsvandt jo og snakkede med træerne i Pommern i flere måneder, men det forhindrede ham ikke i at sætte sit præg på det tyske kejserrige, siger han.

Han tror dog ikke, at tidligere danske statsministre ville have taget barnets første sygedag, når der var ambassadørmøde. Det kan være udtryk for, at vi lever i en ny tid.

Men for eksempel Anders Fogh Rasmussen nøjedes med at holde nogle ugers ferie i juli, hvor han tog til Frankrig med familien.

Søren Mørch forstår imidlertid godt, hvis Lars Løkke Rasmussen har brug for et pusterum efter klimatopmødet.

Tidligere har han også haft meget krævende forhandlingforløb, da han strikkede kommunalreformen sammen. Det foregik bare på hans hjemmebane, det vil sige kommunal- og indenrigspolitikken.

Flere kilder fremhæver, at han simpelthen ikke interesserer sig for udenrigspolitik. Derfor var klimatopmødet ekstra pinefuldt.

Ikke alene skulle han optræde på den internationale scene, han skulle også håndtere den arvede, interne konflikt med klimaminister Connie Hedegaard (K) og klimaministeriets meget offensive linje. En linje der endte med at forstærke indtrykket af et dansk nederlag.

– Vi var meget langt ude i tovene. Om ikke andet demonstrerede topmødet fejlvurderingen af Danmark som stat. I den danske selvforståelse er vi jo verdens mindste stormagt, siger Søren Mørch.

Mange danske politikere har ment, at vi kan gøre en forskel, men mødet blev da en demonstration af, at sådan forholder det sig ikke.

– Det er ikke Lars Løkke Rasmussens fejl, men statsministeren personificerer Danmark, og det var institutionen Danmark, der ikke slog til. Det var vel en meget elskværdig udgave af 1864, siger Søren Mørch.

Han mener i øvrigt ikke, at det havde gjort nogen forskel, hvilken Rasmussen der havde været statsminister i december.

Den nuværende vender tilbage til kulden på mandag. Måske udhvilet – men næppe solskoldet.